Inatsisartut

Obligatorisk pensionsordning på dagsordenen

Naalakkersuisut vil have flere til at spare op til deres alderdom

Der er mange borgere, der ikke er omfattet af en pensionsordning udover alderspensionen. Det ønsker Naalakkersuisut at ændre på.

Randi Vestergaard Evaldsen (D), der er naalakkersuisoq for finanser, fremlægger forslaget, der skal være med til at få flere til at spare op til alderdommen.

Hun skriver i sin begrundelse, at den samlede pensionsopsparing i Grønland er for lav.

Læs: Førtidspensionister skal snart i arbejdstøjet

Indbetaling til pensionsordning
- I 2013 indbetalte befolkningen i underkanten af 400 millioner kroner til pensionsopsparinger. Det svarer til to procent af vores bruttonationalindkomst. Det er markant lavere end lande som Danmark, Færøerne og Island. I de lande blev der i 2013 indbetalt henholdsvis seks procent, otte procent og seks procent af de nævnte landes bruttonationalindkomster.

Alle skal bidrage
Lovforslaget går ud på, at alle personer, som er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtige til landet, skal indbetale til en pensionsordning. Dog lægger forslaget op til, at personer med indkomster på under 100.000 kroner om året ikke bliver omfattet af forpligtigelsen til at indbetale til en pensionsopsparing.

Læs: Afviser ændring af pensionsskat

Dagens andre punkter
Inatsisartuts møde onsdag indledes med en spørgetime med naalakkersuisoq for sundhed og det nordiske samarbejde Doris Jakobsen (S).

Den sidste punkt i dagens møde er, at virksomheder i Grønland skal registreres i Det Centrale Virksomhedsregister.

Læs: Pension uanset ægtefællens indkomst

Powered by Labrador CMS