Råstofråd

Nyt Råd skal rådgive Naalakkersuisut

Departementet for Råstoffer vil samle et hold af internationale eksperter, der skal være et rådgivende organ i råstofsektoren, som departementet og Naalakkersuisut kan trække på.

Naalakkersuisoq for Råstoffer, Mûte B. Egede, får nu et hold af internationale eksperter, som han kan støtte sig til.
Offentliggjort

Det fremgår af finansloven for 2018, at det såkaldte Råstofrådet skal se dagens lys den 1. marts 2018 og bestå af fem eksperter fra ind- og udland.

1,5 millioner kroner afsat

Man har i de kommende år afsat 1,5 millioner kroner til Råstofrådet.

- Råstofrådet kan tage emner op af egen drift, men Naalakkersuisoq for Råstoffer eller Naalakkersuisut kan også bede Råstofrådet om at undersøge forskellige emner og komme med forslag og anbefalinger til Naalakkersuisut, står der i bemærkningerne til den nye udgiftspost i finansloven.

Forskellige kompetencer

Da man vurderer, at emnerne an være meget forskellige, lægges der vægt på, at det bliver et bredt sammensat råd, hvor eksperterne har kompetencer inden for eksempelvis økonomi og skatteforhold, socio-økonomi og bæredygtighed.

Med etableringen af Råstofrådet kan man vinge nok et punkt af, som indgår i koalitionsaftalen.

Powered by Labrador CMS