uddannelse

Nyt initiativ skal forbedre sprogundervisningen

En ekspertgruppe skal nu i gang med at finde ud af, hvordan man styrker sprogundervisningen i skolerne. Det gælder grønlandsk, dansk og engelsk.

Folkeskoleeleverne skal styrkes sprogligt.

Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, Doris Jakobsen har nedsat en gruppe på fire personer, der til næste år skal komme med en række anbefalinger til, hvad man bør gøre.

Trænger til et løft

- Efter at have læst Danmarks Evalueringsinstituts rapport om den grønlandske folkeskole, stod det klart for mig, at sprogundervisningen i vores skoler trænger til et væsentligt løft. Det er en stor opgave, og hvis vi skal komme i mål med det, bliver vi nødt til at have et solidt erfarings- og vidensgrundlag på plads først. Det går ekspertgruppen nu i gang med, og jeg er meget spændt på, hvad de finder frem til, siger Doris Jakobsen i en pressemeddelelse.

Læs også: Sprog er en hæmsko for mange GU-elever

Ekspertgruppen er sammensat af fire eksperter på området fra henholdsvis Grønland, Island, Danmark og Canada. Gruppens formand, Anne Holmen, der er professor i parallelsproglighed ved Københavns Universitet, udtaler:

Spændende opgave

- Det er glædeligt, at man fra grønlandsk side nu vil se på de udfordringer, der er med at styrke elevernes sprogtilegnelse. Det er en både vigtig og spændende opgave, som vi alle i ekspertgruppen glæder os meget til at gå i gang med.

Powered by Labrador CMS