Nyt hytteområde ved Sermilik-fjorden

Turister har nu mulighed for at overnatte i nybyggede fangsthytter med indlagt el og vand midt i Østgrønlands unikke natur ved isfjorden Sermilik

Hytterne er indrettet som originale fangsthytter og malet i hver sin farve.

Turistoperatøren Arctic Dreams i Tasiilaq har udvidet mulighederne for turisterne med et helt nyt hytteområde placeret midt i isfjorden Sermilik. Det skal især tiltrække flere foto- og dykkerturister, som de senere år er begyndt at få øjnene op for Østgrønlands herligheder.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Indehaver af Arctic Dream, Lars Anker-Møller har siden 2007 arrangeret hundeslædeture, snescooterekspeditioner, vandringer, fotosafarier og dykkerture til blandt andet Sermilik-fjorden.

Syv års fødsel

– Det hele startede for godt syv år siden, hvor jeg var på udkig efter et egnet sted at bygge en hytte. Nede i en dal ved en elv fandt vi det perfekte sted, hvor der som bonus også var mobildækning, fortæller indehaver af Arctic Dreams, Lars Anker-Møller, der sammen med den norske samarbejdspartner Northern Explorer har opført fem hytter med toilet samt en bygning med bad, restaurant og opholdsstue omkring 10 kilometer syd for Tiilerilaaq (Tidligere Tineteqilaaq red.).

– Vi gik i gang med at bygge og måtte tage det i et par etaper, så økonomien kunne følge med. Denne sommer fik vi installeret vand og el derude, så vi nu ligger helt i toppen af, hvad man kan forvente af en camp, fortæller Lars Anker-Møller, der blandt andet har opnået støtte fra Greenland Ventures til projektet.
Læs hele artiklen om det spændende turisme i avisen Sermitsisaq – få adgang herunder:

Powered by Labrador CMS