Nyt forsøg på at få indført beskæftigelsesfradrag
Naalakkersuisut har ikke til sinds at opgive kampen om at få vedtaget en lov, der sikrer lav- og mellemindkomstgrupperne et beskæftigelsesfradrag. Det fremgår af et nyt ændringsforslag, som man håber kan tilfredsstille Skatteudvalget.
Den 16. oktober fik Naalakkersuisut besked om, at Skatteudvalget ikke kunne tilslutte sig den model, hvor gevinsten ved fradraget først blev udbetalt året efter i forbindelse med skatteopgørelsen.
Professor og formand for Økonomisk Råd, Torben M. Andersen, har også stillet sig tvivlende overfor, om modellen ville have den ønskede effekt, når lønmodtageren ikke nu-og-her kunne se en økonomisk gevinst ved at gå i arbejde.
It-systemer skal klargøres
For få dage siden kom Naalakkersuisoq for Skat Vittus Qujaukitsoq så med et ændringsforslag, hvor han fastholder den oprindelige model, der kan træde i kraft fra nytår, men med den tilføjelse, at Skattestyrelsen får til opgave at tune sine it-systemer, så fradraget kan blive udbetalt forskudsvist hver måned i stedet for en gang om året.
Vittus Qujaukitsoq erkender dermed, at den første model med en årlig og stærkt forsinket udbetaling ikke er gangbar. Men han vil have loven på plads i denne Efterårssamling, så han har bemyndigelse til at udrulle den nye model, når Skattestyrelsen på et eller andet tidspunkt er klar til at administrere den forskudsvise udbetaling af fradragsgevinsten til den enkelte lønmodtager.
Sådan virker det
Om den fremtidige model oplyser Vittus Qujaukitsoq:
- Udbetalingen af et forskudsvist beskæftigelsesfradrag sker 2 måneder efter skatteforvaltningen har fået oplysninger om indkomsten m.v. Dette indebærer, at forskudsvist beskæftigelsesfradrag vedrørende A-indkomster i januar forventes udbetalt i marts, og for A-indkomster erhvervet i februar, sker udbetalingen i april, og så videre.
I forbindelse med ligningen året efter indkomståret vil man gøre regnestykket præcist op. Har man fået udbetalt for få penge i beskæftigelsesfradrag vil man få dem udbetalt som overskydende skat. Modsat vil man blive opkrævet en restskat, hvor beløbet er pålagt en strafrente på hele 8 procent.
Ukendte it-omkostninger
Vittus Qujaukitsoq oplyser, at den nye model kommer til at koste et ukendt millionbeløb i udvikling af Skattestyrelsens it-systemer, og modellen vil også påvirke arbejdsgiverne, ”da det forventes at medføre ændringer i arbejdsgivernes løbende indberetning af A-skat”.
Om Skatteudvalget og resten af Inatsisartut er villige til at udstede en blankocheck til it-udviklingen af systemet, vil blive afsløret, når ændringsforslaget skal andenbehandles den 14. november.
Det oprindelige lovforslag om et beskæftigelsesfradrag forventes at koste Landskassen 50 millioner kroner årligt. Vedtages ændringsforslaget vil de 50 millioner kroner dog først påvirke finansloven for 2021 på grund af den forsinkede udbetaling.