Nyt byggeri i centrum af Nuuk

Forvaltningen for Anlæg og Miljø har fået et konkret forslag til et nyt fire etagers byggeri, der skal være nabo til det nye HHE-hotel, som netop nu er i gang med at blive bygget.

Det konkrete forslag indeholder publikumsorienterede serviceerhverv ibebyggelsens stueetage. Ovenover er der boliger, som placeres omkring en fælles tagterrasse.

Det fremgår af en orientering fra forvaltningen til Økonomi og Erhvervsudvalget, som har flere kommuneplantillæg på dagsordenen.

Området består i dag af centerfunktioner med butikker, cafeer, erhverv (blandt andet Mediehuset Sermitsiaq.AG, red.) og boliger, som ifølge redegørelsen ”bidrager til en livlig og aktiv bydel”.

Fremover vil kommuneplantillægget, hvis det vedtages af kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq, bestå af indtil flere fire etages huse.

Længst til højre ses det kommende HHE-hotel. Mod norvest og syd er det planen, at området skal bestå af fire etages ejendomme.

- Nuuks befolkningstal forventes at stige de kommende år, og der er derfor et øget behov for

udvikling af nye byområder og bomuligheder. Baggrunden for nærværende

kommuneplantillæg er at skabe rammerne for nye boliger og publikumsorienteret

serviceerhverv mod Aqqusinersuaq, står der i kommunalplantillægget.

Fortætning i højden

- Byggefelterne giver mulighed for mindre udvidelser af eksisterende arealtildelingers grundplan, samtidig med at der gives mulighed for at der fortættes i højden, så bebyggelse mod Aqqusinersuaq kan opføres i 4 etager. For at styrke graden af offentlighed langs Aqqusinersuaq må der ikke opføres boliger i stueetagen og 50 % af stueetagens facade skal udføres som vinduesfacade, står deri sagsfremstillingen til udvalgspolitikerne, der holder møde på torsdag.

Godkender politikerne indstillingen skal sagen sendes i otte ugers høring.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS