Nye regler: Vær opmærksom på moms

Danmark og EU har lagt nye afgifter på varer, der importeres til lande i EU per 1. juli 2021. Det påvirker til dels kunder i Grønland, oplyser Tusass.

Hvis du som virksomhed i Grønland skal sende en pakke til en privatperson i Danmark, er der nye regler indenfor moms, told og importgebyr, som modtageren skal betale.

Det samme gælder for private i Grønland, hvis de skal sende til en virksomhed i Danmark.

Danmark og EU har nemlig lagt nye afgifter på varer, der importeres til lande i EU. Afgiften, som blev lagt den 1. juli 2021, gælder for import af alle varer fra ikke EU-lande, herunder også Grønland.

- EU's hensigt med de nye afgifter er generelt oplyst til, at det skal give en mere lige konkurrence for postordrevirksomheder i EU i forholdt til postordre virksomheder fra f.eks. fjerneøsten, oplyser Tusass (Tidligere Tele-Post).

Moms og importgebyr

Kunder, der får tilsendt skal derfor være opmærksomme på de nye regler, oplyser Tusass.

- Ændringen har primært betydning for varer, der sendes fra virksomheder i Grønland til private eller til en virksomhed i Danmark, eller fra en privat i Grønland til en virksomhed i Danmark, oplyser Tusass' kommunikationsafdeling til Sermitsiaq.AG.

- Ændringen medfører, at der for disse forsendelser skal modtageren i Danmark betale moms af varens værdi og forsendelsesomkostninger og evt. toldafgift, lyder det.

Følgende toldregler gælder:

  • 0-1.150 kroner: Du skal betale moms og importgebyr
  • Over 1.150 kroner: Du skal betale moms, importgebyr og eventuel told

Momsen er på 25 procent og udregnes på baggrund af varens værdi, porto og toldafgiften, oplyser Tusass.

Regler for private uændret

De nye afgifter, der er pålagt mellem Danmark og EU, gælder dog ikke for afsendelser mellem private, oplyser Tusass. Her gælder der andre regler, som har været gældende længe, oplyses det.

- Der er ingen ændringer for privat pakker, pakker afsendt mellem en privat afsender i Grønland og en privat modtager i Danmark, her gælder de samme regler som hidtil. Har en gave en værdi under 360 kr., bliver der ikke pålagt afgifter, oplyser kommunikationsafdelingen i Tusass.

Har gaven en værdi mellem 360-1-150 kroner skal der betales en moms på 25 procent og et importgebyr.

Der er ingen ændringer i toldsatser eller regler for forsendelser, der sendes fra Danmark eller for eksempel Kina til Grønland.

Powered by Labrador CMS