Gå til hovedindhold

Nye krav på vej til bolig-renovering

Naalakkersuisut vil skærpe kravene til renoveringer af boliger. Det er fornuftigt, særligt henset til at Grønland bruger med olie til opvarmning, siger lektor.

I fremtiden skal der være skærpede krav til, hvordan renoveringer af boliger gennemføres, hvis det står til Naalakkersuisut.

Der er netop sendt et lovforslag i høring, der har til formål, at energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse reduceres i takt med den almindelige vedligeholdelse af bygningerne.

Det skal foregå ved, at Byggeloven også kommer til at gælde for vedligeholdelses- og renoveringsarbejder, og hensigten er, at bygningsejere skal anvende 'energieffektive bygningsdele og installationer', når disse skiftes ud.

Kæmpe potentiale

Og det er et fornuftigt tiltag, at Naalakkersuisut vil skærpe reglerne på området, vurderer lektor ved DTU, Tove Lading, der har speciale i arktisk byggeri og har forsket i bygninger og boliger her i Grønland.

Hun er enig med Naalakkersuisut i, at der er store besparelser at hente i forhold til energiforbrug og dermed også CO2-udledning:

- Det er helt klart, at der et kæmpe potentiale for energibesparelse, og det bør Grønland også tage alvorligt. Særligt fordi der bruges så meget olie til opvarmning, siger Tove Lading.

Boligmassen her i landet giver løbende anledning til debat, fordi der især på Selvstyrets boliger er et renoveringsefterslæb i milliardklassen.

Vil ikke være en forhindring

Tove Lading vurderer dog ikke, at de nye krav vil skabe større forhindringer for at få boligerne renoveret:

- Jeg ser det ikke som et problem, for mange energibesparelser koster relativt lidt, når man alligevel er i gang med at renovere. Hvis man for eksempel skifter vinduer, så er det fornuftigt, at der i stedet sættes energibesparende ruder i, siger Tove Lading.

Hun understreger dog også, at det er ved de første lag isolering, at man vinder mest, og det bør tages med i betragtning:

- Hvis man siger, at man går fra nul til 200 mm isolering på en bygning, så ligger 75 procent af energibesparelsen på de første 50 mm isolering, forklarer hun og fortsætter:

BBR-register introduceres

- Det giver rigtig meget at gå fra 0 til 100 mm, men kurven flader ud omkring 200 mm.

Tove Lading understreger også, at eksempelvis de store gamle boligblokke af beton kan have brug for mere gennemgribende tiltag end nye vinduer og nye facader. Det skyldes, at der er mange kuldebroer i konstruktionerne. Det vil sige utætheder og punkter, hvor kulden trænger ind.

Udover nye krav til renoveringer indeholder lovforslaget også skitsen til et såkaldt BBR-register - et digitalt register over samtlig bygninger her i landet. Det skal blandt andet sikre en effektiv forvaltning i den offentlige sektor.

Ifølge materialet til forslaget forventes registret at indeholde en 'entydig registrering af alle bygninger, herunder boligenheder og erhvervsenheder, samt tekniske anlæg knyttet til bygningerne.´

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER