Narsaq
Nye elever og ny skole i Narsaq
26 nye betuttede og generte småfolk startede deres skolegang i dag, mandag, på den nybyggede skole i Narsaq
Det hele skete på Skoletorvet på den nybyggede skole - et sted der svarer aulaen på de fleste andre skoler.
Skoleinspektør Ivalo Motzfeldt holdt en længere tale, hvori hun blandt andet belærte de 26 nye elever om at dagen i dag er starten på ti års skolegang.
Styr på det basale
- En skolegang der skal træne jer til voksenlivet, hvilket vil sige at i skal lære at møde til tiden hver dag, have skoletasken og penalhuset med, og huske kun at tale i undervisningen, når I bliver spurgt.
Ivalo Motzfeldt pointerede samtidig, at byens nye skole er 100 procent sko-fri, og man stiller sit fodtøjinden man går ind til undervisningen.
Se billeder: Vikingerne indtager Narsaq
Efter navneopråbet fik eleverne hvert et flag, og gik med deres lærere ind i det store klasselokale, efterfulgt af forældre, bedsteforældre og andre slægtninge.
Færre elever end sidste år
En god halv times tid efter var elevernes første lektion slut, og der var gruppefotografering af eleverne udendørs.
Skolens kontor har oplyst at der i Narsaq starter 26 nye elever i forskolen, hvilket er det samme antal som sidste år, og at skolen således har ialt 221 elever, hvilket er en god snes færre end sidste år.