Nye betjente: - Glæder mig til at 'komme på gaden'

Politigården i Nuuk dannede fredag ramme om fejringen af fempolitiskoleelever, der dimitterede fra Politiskolen i Grønland.

Klasselærer Jesper Hirtsgaard holder tale for de nye betjente.
Klasselærer Jesper Hirtsgaard holder tale for de nye betjente. Grønlands Politi Grønlands PolitiKlasselærer Jesper Hirtsgaard holder tale for de nye betjente. Grønlands Politi Grønlands PolitiKlasselærer Jesper Hirtsgaard holder tale for de nye betjente. Grønlands Politi Grønlands Politi

Der var smil over hele linjen, da fem politiskoleelver fredag forlod skolebænken på politiskolen og trådte ind på Politigården i Nuuk for at få bevis på, at de nu kan kalde sig politibetjente, skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

De nyudklækkede betjenter har gennemført to et halvt års undervisning i alt fra efterforskning og udrykningskørsel til selvforsvar og jura.

- Jeg kan huske, da vi stod spændte og nervøse her på Politigården og skulle til optagelsesprøve. Vi drømte alle om at gøre en forskel. Siden har vi lært nye ting og udviklet os personligt, og vi har været et godt team, sagde den nyslåede politibetjent Siimuut Dahl i en tale.

Også elevernes klasselærer Jesper Hirtsgaard holdt tale til dimissionen:

- Husk, at I er til for borgeres skyld, og det er vigtigt at værne om deres tillid. Udvis altid empati og omsorg – også når vi anvender magt, sagde Jesper Hirtsgaard.

Nyslået betjent fra Tasiilaq

En anden af de nyslåede betjente er Casper Andreasen fra Tasiilaq. Selvom han kommer til at savne kammeratskabet i klassen, fylder forventnings glæde mest, fortæller han ifølge Grønlands Politi:

- Det har været fedt at gå på Politiskolen, og jeg har udviklet mig meget både fagligt og personligt. Tiden er gået så hurtig! Men nu glæder jeg mig også at komme ud og køre patrulje, møde borgerne og samle mere erfaring, siger han og fortsætter:

- Selvfølgelig kommer jeg til at savne vores fællesskab i klassen og vores lærer Jesper. Men vi fortsætter alle i Nuuk, så vi kommer heldigvis stadig til at ses i dagligdagen.

Den 1. januar tager et nyt hold politiskoleelever de indledende skridt mod en karriere i politiet.

Powered by Labrador CMS