Nye bestyrelsesmedlemmer til Ilisimatusarfik

Naalakkersuisut har udpeget fire nye medlemmer af bestyrelsen for Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet.

Bestyrelsen for universitetet udpeges for en fireårige periode, og består af fem medarbejderrepræsentanter og seks eksterne medlemmer. De seks eksterne medlemmer udpeges af Naalakkersuisut.

To af medlemmerne har siddet i perioden 2016-2020 og fortsætter. Det drejer sig om professor Malan Marnersdóttir fra Færøernes Universitet og professor Ross Virginia fra Dartmouth University, USA.

De fire nye medlemmer i bestyrelsen udpeget af Naalakkersuisut er:

  • Svend Hardenberg, Direktør
  • Karsten Høy, Administrerende direktør
  • Randi Vestergaard Evaldsen, Indkøbschef
  • Suzanne Møller, Fhv. institutleder og pro-rektor

Bestyrelsen er udpeget for en fireårig periode og er klar til at trække i arbejdstøjet 1. august, og naalakkersuisoq for uddannelse, Ane Lone Bagger, udtaler i forbindelse med udpegningen:

- Udviklingen af vores samfund stiller stadig større krav til vores faglige kompetencer, hvor vores unge færdiguddannede er blandt vores vigtigste ressourcer for en god og positiv samfundsudvikling. Derfor ser vi frem til en fortsat positiv samfundsudvikling med bidrag fra Ilisimatusarfik.

- Jeg vil ønske Ilisimatusarfiks bestyrelse god vind, og med en blanding af både genopstillede og nye medlemmer er jeg sikker på, at bestyrelsen fortsat vil sikre kontinuitet i arbejdet med udvikling af Ilisimatusarfik, udtaler naalakkersuisoq for Uddannelse, Ane Lone Bagger.

Takker for indsatsen

Naalakkersuisoq takker også de afgående medlemmer:

- Ilisimatusarfik har skabt en fordobling af antallet af dimittender på blot omkring 10 år og dette vidner om den store indsats, som har været lagt for dagen, udtaler Bagger.

De afgående bestyrelsesmedlemmer er:

  • Professor Minik Rosing, formand (Københavns Universitet)
  • Cand. phil. Karo Thomsen Fleischer, næstformand (Perorsaanermik Ilinniarfik / SPS Ilulissat)
  • Prodekan Anne Marie Pahuus (Aarhus Universitet)
  • Salgschef Malik Hegelund Olsen (Royal Greenland A/S)
Powered by Labrador CMS