Nye ansigter i håndboldforbundets bestyrelse

Håndboldforbundet Timersoqatigiiffiit Assammik Arsartartut Kattuffiat har holdt det årlige repræsentantskabsmøde.

På billedet ses bestyrelsen i håndboldforbundet (Mamarut Amassen, Norsaq HC, mangler)

Gunnar Sørensen og Eqalunnguaq Kristiansen er nye medlemmer af håndboldforbundet Timersoqatigiiffiit Assammik Arsartartut Kattuffiat.

Det oplyser forbundet i en pressemeddelelse, efter der er blevet holdt repræsentantskabsmøde.

- Gunnar Sørensen er allerede tilknyttet dommerarbejdet og brænder for at styrke den del. Gunnar bor til daglig i Sisimiut og kan derigennem være tættere på at få Sisimiut helt tilbage på håndboldkortet. Eqalunnguaq Kristiansen, tidligere landsholdsspiller, stadig involveret i håndbolden, nu for GSS, sidste år for Norsaq HC, skal ind og kan bidrage med at styrke strukturen og kommer med en masse energi, fremgår det.

To træder tilbage

Lena Ravn Davidsen og Jørgen Isak Olsen valgte at træde tilbage fra bestyrelsesarbejdet efter rigtig mange års indsats.

- De har lagt rigtig meget energi og sjæl i arbejdet og håndbolden er evigt taknemmelige for indsatsen. De vil fortsætte i håndbolden og vi kan heldigvis stadig trække på hinanden til de gode snakke, meddeles det.

Positiv udvikling

Formanden for håndboldforbundet Carsten Olsen kunne berette om at håndbolden er i en positiv udvikling, med gode kræfter der skaber plads til alle.

- Vi har håndbold på teknisk højt niveau men skal fortsat se på en måde at skabe flere kampe til vores hold, siger han.

Mere handlingsorienteret

Håndboldforbundet er et stort forbund med klubber fra Uummannaq til Qaqortoq, to senior landshold og to U-20 landshold, trænerudvikling der skal gennemføres, håndboldskoler og mesterskaber der skal gennemføres.

- Dette arbejde skal styrkes ved at vi skal finde halv til én medarbejder mere, samtidig med at bestyrelsen skal være handlingsorienteret med de udvalg hvert bestyrelsesmedlem er en del af, lyder det.

Deltagende fysisk ved repræsentantskabsmødet i Grønlands Idrætsforbunds lokaler. (Med på telefonlinjen, Lena Ravn Davidsen, Nagdlunnguak)
Powered by Labrador CMS