Gå til hovedindhold

Ny uddannelse er kommet godt fra start

Efter et års pilotprojekt står det klart, at det er en god idé med en ny uddannelse på Avannaani Ilinniarnertuunngorniarfik. Det viser en evaluering skolen har lavet.

Rektor på GUX i Aasiaat er godt tilfreds med pilotprojektet for en ny uddannelse der skal give ekstra støtte til elever for at undgå frafald.

- Det er naturligt, at der kan opstå dele, som skal rigges til, før det kører efter hensigten. Det er også tilfældet her. Der skal tages hånd om små ændringer, som vi selv kan klare indenfor skolens rammer, fortæller rektor Dorthie Siegstad.

I sommeren 2020 søsatte Avannaani Ilinniarnertuunngorniarfik et pilotprojekt med titlen GUX-P, som går ud på at give elever forlænget tid til at finde ud af, hvilken studieretning de skal vælge. Forløbet omfatter obligatorisk lektielæsning og gæster fra erhvervslivet i byen.

Formålet med pilotprojektet er at reducere frafald og motivere eleverne, så de kan opnå en mere afklaret forestilling om, hvad de vil efter GU-uddannelsen.

Udspringer af frafald

Idéen med pilotprojektet har sit udspring i erfaringer, som skolen har holdt statistik over, omkring hvorfor elever vælger at stoppe deres uddannelse.

Det som skiller ud i statistikken, som den væsentligste årsag, er sprogkundskaber. Næsten al undervisning foregår på dansk, og det eneste fag som er på elevernes modersmål er faget grønlandsk.

Det betyder at elever der har mindre sprogkundskaber har svært ved at følge med i undervisningen, og deraf tager beslutningen om at stoppe i utide.

Målet er selvstændige elever

Nogle af eleverne går efterfølgende andre veje for at forbedre deres sprogkundskaber eksempelvis på danske efterskoler og andre højskoler, før de igen søger ind på gu-uddannelsen.

- Den tid unge bruger til blandt andet at forbedre deres sprogkundskaber på andre steder ville vi råde bod på med GUX-P. Her får førsteårseleverne mere tid til at finde ud af, hvilken studieretning de kan tage, plus at blandt andet med den obligatorisk lektielæsning træne i, hvad det betyder og indebærer, at være studerende, fortæller studievejleder Elisa Evaldsen Christensen.

Målet er, at eleverne skal opnå kompetence og selvstændighed til at gennemføre den almindelige 3.g,

I gennemsnit vælger omkring halvdelen af førsteårseleverne at stoppe uddannelsen hver år.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER