Ny tegneserie skabt af oprindelige folk

Tegneserien Moonshot er udelukkende skabt af forfattere og kunstnere fra oprindelige folk. Genren kaldes Indigenous futurism, og det er noget, vi kan vente mere af i fremtiden, lover redaktør.

Tredje udgave af Moonshot er lige på trapperne.

Et kvindefigur med ravnehoved og en mobiltelefon i hånden. Vilde dyr skuer ud over et apokalytisk landskab. Et mytisk, men alligevel fremtidslignende væsen med fugle hoved, skarpe kløer og tigerlignende krop i spring.

Der er kun udgivet små smagsprøver på indholdet i tredje udgaven af tegneserien Moonshot, som udkommer denne sommer. Netop denne tegneserie er et godt eksempel på, hvad Indigenous futurism er for noget.

Genrens DNA

Indigenous Futurism er en måde at se tilbage på dem, der kom før os, for at kunne handle i nutiden på en måde, som er til glæde for fremtidige generationer.

Indigenous futurism kan handle om alt fra medicinplanter til viden om stjernerne og fysik, og værkerne kan være digitale prints, tegneserier eller computerspil, forklarer Elizabeth LaPensée, som er redaktør på Moonshot 3 sammen med Michael Sheyahshe.

Den første udgave af Moonshot udkom i 2015. Den indeholdt 18 historier skrevet af forfattere fra forskellige oprindelige folk i Canada og USA. Anden udgave af Moonshot udkom i 2017 og vandt endnu flere priser end sin forgænger. Og nu er tredje udgave altså lige på trapperne. Alle tre udgaver af Moonshot er finansieret via crowdfunding på internettet.

Læs mere om Moonshot og indigenous futurism i det nye nummer af Arnanut via linket herunder:

Powered by Labrador CMS