Ny struktur: Sådan afgøres GM i futsal

Grønlandsmesterskaberne i futsal for herrer skal spilles i Sisimiut. Fodboldforbundet KAK har lavet ændringer i turneringsstrukturen herunder kvalifikationskampe til mesterskaberne hos herrerne.

Nordregion og Sydregion.

Sådan vil regionsmesterskaberne spilles, som også er kvalifikationsturnering for GM, afvikles i fremtiden, har Kalaallit Arsaattartut Kattuffiat (KAK) besluttet.

Det betyder, at hold fra Sydgrønland, Østgrønland samt byerne op til Sisimiut skal spille mod hinanden i regionsmesterskaberne, mens hold fra Qasigiannguit op til Qaanaaq spiller ligeledes regionsmesterskaber.

Kvalifikationsrunden har været delt op i fem regioner tidligere.

Flere tilmeldte hold

Årets regionsmesterskab i region Syd skal afholdes planmæssigt i Nuuk i uge 10. Her er 13 hold tilmeldt til turneringen, hvor der skal spilles om tre GM-pladser, fordi arrangørbyen Sisimiut allerede har sikret sig én plads. SAK og S-68 i Sisimiut skal spille bymesterskab, hvor vinderen kvalificerer sig direkte til GM.

I region Nord er 10 hold tilmeldt til regionsmesterskaberne, der skal afvikles i Ilulissat i uge 10. Her skal der spilles om fire pladser til GM.

- Der skal udtages regionshold under regionsmesterskaberne både i Nord- og Sydregionen, udtagne spillere skal træne op til en samling i Nuuk planmæssigt som skal foregå i slutningen af marts. Den bruttotrup skal barberes ned før afrejse samling i Nuuk, og de endelige udtagne spillere fra Region Nord lige som regionshold fra Syd skal til Nuuk i forbindelse med samlingen. Det betyder også, at kampe vil blive spillet mellem Nordgrønland og Sydgrønland, fortæller sekretariatsleder hos KAK, Lars Jørgen Petersen til Sermitsiaq.AG.

Flere muligheder opsøges

Forbundet har vurderet, at der er muligheder for at øge konkurrencen for pladserne til futsal bruttolandsholdet.

- Det er ligeledes vigtigt at bemærke, at de lande, vi spiller mod, udvikler sig og satser mere på futsal. Især Sverige og Finland - både på klub- og landsholdsplan siger Lars Jørgen Petersen.

Grønlandsmesterskaberne skal altså afvikles i Sisimiut i uge 16, hvor otte klubber skal kæmpe om trofæet.

Powered by Labrador CMS