donation

Ny stor donation til flodbølgeramte

KNI uddeler støtte til borgerne i Illorsuit og Nuugaatsiaq, der i juni blev ramt af flodbølge

Nuugaatsiami Illorsuarnilu innuttaasut ukioq manna qaqqap sisoornerata kingorna tassaarsuarmit eqqugaasut KNI-p tunissuteqarfingai.

KNI uddeler støtte til borgerne i Nuugaatsiaq og Illorsuit, der tidligere på året blev ramt af voldsom tsunami efter jordskred.

Den kostede både menneskeliv og ødelagde boliger, erhvervsgrundlag og tilhørssted for de fleste borgere i de to bygder.

Nu uddeles der nu en stor donation til borgerne i de to bygder. KNI skriver i en pressemeddelelse, at der skal uddeles hjælp for et samlet beløb på over 600.000 kroner.

- Der blev i alt doneret 205.500 kroner fra leverandører. Sammen med KNI´s bidrag på 250.000 kroner er det således et samlet kontant bidrag på 455.500 kroner til brug til hjælp. Der blev endvidere givet naturalier i form af bl.a. hundefoder, hellefiskegarn, knive, sweater, anorakker. Naturalierne har en samlet værdi på 182.000 kroner. Der skal således i alt uddeles hjælp for et samlet beløb på 637.500 kroner, skriver det selvstyreejede virksomhed i en pressemeddelelse.

- Det var en forfærdelig hændelse der skete for vore medborgere en nat i juni, hvor de med et fik deres hjem og eksistensgrundlag ødelagt. Jeg er derfor glad for, at vi fra KNI kan bidrage med et pengebeløb, og ikke mindst at mange af vore leverandører har bakket op med støtte til de mennesker, som nu er ved at bygge en ny hverdag og eksistensgrundlag op, væk fra den bygd de ellers boede i, siger administrerende direktør i KNI, Peter Grønvold Samuelsen i en pressemeddelelse.

KNI vil afholde et arrangement i Uummannaq den 7. november, hvor det vil blive afsløret, hvorledes pengene og naturalierne fordeles til de omkring 80 familier og 170 personer der blev berørt at katastrofen.

- De familier som ikke er flyttet til Uummannaq, men andre steder, er i denne forbindelse ikke glemt, og KNI har allerede i samarbejde med myndighederne lokaliseret dem, således de vil blive kontaktet i den nærmeste fremtid, hvorledes donationer til dem vil blive afleveret, oplyser KNI.

Powered by Labrador CMS