Ny stoledans i Inatsisartut

Udvalgsposter skal endnu engang omfordeles i Inatsisartut

Et nyt punkt er dukket op på Inatsisartuts dagsorden for mandag: 'Valg af medlemmer og suppleanter til udvalg i Inatsisartut.'

Det er tredje gang inden for et halvt år, der skal rykkes rundt på stolene i udvalgene. Først skulle Inatsisartut naturligvis konstituere sig efter valget. Så forlod Partii Naleraq koalitionen og Demokraterne rykkede ind som støtteparti. Dermed skulle der også laves om på udvalgene, da efterårssamlingen gik i gang.

Og nu skal der igen vælges medlemmer til udvalgene. Den væsentligste årsag er formentlig, at Doris J. Jensen er genindtrådt i Inatsisartut efter at hun forlod sin post som naalakkersuisoq. For at holde borgfred internt i Siumut har hun formentlig fået tilbudt en eller flere attraktive udvalgsposter.

Powered by Labrador CMS