job & uddannelse
Ny statistik: Færre unge i arbejde og skole
Grønlands Statistik er ude med nye triste tal for udviklingen indenfor unges uddannelse og arbejde. Qeqqata Kommunia er bedst til at holde flest unge aktive
Seks procent færre unge er i uddannelse og arbejde sammenlignet med for seks år siden. Det viser nye tal fra Grønlands Statistik.
Ved udgangen af 2014 var 5.795 eller 65 procent af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år tilknyttet uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet.
Seks procent færre
614 af de unge var på et efterskole- eller uddannelsesforløb udenfor Grønland.
Når der ses på de fastboende unge i Grønland går 62 procent i skole eller på universitet eller er i arbejde.
Læs: Ilisimatusarfik skærper kravene til kommende studerende
Den andel er faldet med seks procentpoint sammenlignet med 2009.
Antallet af fastboende har ændret sig henover årene, og det laveste antal i årrækken var i 2014 med 8.034.
Stor gruppe unge uden noget at lave
Ses der på de helt unge fastboende mellem 16 og 18 år var 567 eller 27 pct. under uddannelse ved udgangen af 2014.
1.075 af de helt unge gik hverken i skole eller havde arbejde. Det er denne gruppe, som der er stigende bekymring for blandt borgere og politikere.
Den gruppe er blevet otte procent større sammenlignet med 2009.
I den nye statistik er der også et overblik over de fire kommuner. Her kan man se, at andelen af unge som ikke laver noget er mindst i Qeqqata Kommunia.
Læs: Økonomisk smæk til langsomme studerende
Herunder kan den nye statistik ses