stor investering på plads

Ny mine snart i drift

Hudson Resources fortæller, at man forventer at sætte gang i sin anorthosit-mine i 2016

September 2015 blev der underskrevet aftale med minesselskabet

Til sommer eller efteråret vil der blive skruet op for aktiviteten ved Hudson Greenlands mineområde i Qaqortorsuaq ikke langt fra Kangerlussuaq-fjorden.

Her forventer det canadiske selskab at udvinde anorthosit, som blandt andet kan bruges til at lave glasfiber.

Læs: Endelig mineaftale med Hudson skrevet under

- Hudson har underskrevet et mandate letter med European Investment Bank om at låne 14 millioner euro til det samlede investeringsprojektet på cirka 28 millioner, sagde Flemming Knudsen, der er formand for Hudson Greenland, på et netværksmøde i Aalborg.

Et mandate letter sætter rammerne for af afslutte forhandlingerne om lånet, som virksomheden forventer falder på plads snarest.

Starter i år
- På den baggrund forventer vi at komme i gang med anorthosit-udvindingen ved Kangerlussuaq allerede i løbet af i år, tilføjede Knudsen, som i øvrigt er formand for Arctic Business Networks råstofgruppe, som stod bag arrangementet.

Udmeldingen kommer kort tid efter en anden stor positiv nyhed for råstofbranchen i Grønland, som også drejer sig om et canadisk selskab.

Læs: Nikkel-camp ved Napasoq får plads til 50 mand

Anlægsfasen for Qaqortorsuaq-projektet forventes at vare cirka et år, og det forventes, at arbejdskraftbehovet vil være 20 personer, hvoraf omtrent halvdelen vil blive lokal arbejdskraft.

Læs: Mineselskab får grønt lys til at udvinde anorthosit

Artiklen er opdateret, således at det fremgår mere klart, at Hudson Resources blot har fået indledende tilsagn om lånet fra EU-banken

Powered by Labrador CMS