Ny service: Læs tilbudsavisen på Sermitsiaq.AG

Fremover vil du kun være et klik fra orientere dig om, hvad Brugseni kan tilbyde af tilbud i denne uge. Nu kan du læse dem på Sermitsiaq.AG.

Mediehuset og Brugseni i samarbejde, der kan bliver en vindersag for alle. Især miljøet. Sermitsiaq.AG

Vi lever i en tid, hvor bevidstheden om et renere miljø betyder stadig mere hos stadig flere forbrugere. Der udtrykkes på mange fronter, herunder ønsket om renere energi, mindre brug af plastik, økologisk mad etc.

Men det gælder også den digitale omstilling. At der skal bruges mindre papir. Ikke mindst af farverige udgivelser, der belaster miljøet.

- Vi er mange virksomheder, der befinder os i en omstillingsfase fra print til digitalt, siger Christian Schultz-Lorentzen, administrerende direktør i mediehuset Sermitsiaq.AG og fortsætter:

- Jeg er derfor glad for, at det er lykkedes at igangsætte et pilotprojekt med Brugseni, der betyder, at vi foreløbig i en prøveperiode vil bringe forretningskædens nyeste tilbudsaviser på vores hjemmeside Sermitsiaq.AG. Det er naturligvis hensigten, at projektet forløber godt. Det vil sige, at brugerne tager muligheden til sig og orienterer sig i de digitale tilbudsaviser, så vi kommer til at fortsætte med dem. Det vil være en vindersag for alle, siger Christian Schultz-Lorentzen, der oplyser, at mediehuset også forsøger at fremme digitaliseringen af sine egne printprodukter.

- Vi har de senere år haft held med at konvertere stadig flere læsere af de landsdækkende printaviser, AG og Sermitsiaq, til digitale e-avis-abonnementer. En udvikling, vi sætter yderligere turbo på, siger Christian Schultz-Lorentzen.

Brugseni har gennem flere år udbygget virksomhedens digitale hjemmeside-univers, blandt andet med digitale tilbudsaviser. Senest er der kommet en app til.

- I Brugseni står digitalisering højt på listen, da det giver nye muligheder for at nå ud til vores kunder, samtidig med at det giver en mere bæredygtig tilgang til markedsføring, siger Benny Reffeldt Otte, chef for HR, Kommunikation og Marketing hos Brugseni, og fortsætter:

- Vores nye samarbejde med Sermitsiaq.AG betyder samtidig, at vi kan nå bedre ud med de digitale aviser til endnu flere, da vi får en fast placering på Grønlands mest besøgte nyhedsside.

Se Brugsenis tilbudsaviser længere ned på siden.

Powered by Labrador CMS