Ny rejetrawler sætter rekord

Ice Trawl Greenland A/S’ nye rejetrawler Nataarnaq har på sit første år fisket usædvanlig godt

Offentliggjort

- Tallene fra Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) viser, at Nataarnaq ligger helt i top. Dog ser det ud til, at en anden trawler har fisket lidt mere. Men Nataarnaq er næsten kommet op på 9.000 tons for året indtil videre, hvilket er helt fantastisk, især når man tænker på, at dette jo er skibets første år i fiskeri, siger Royal Greenlands Trawlerchef Andrias Olsen mandag i denne uge, efter at Sermitsiaq har spurgt ham om, hvor Nataarnaq ligger i forhold til de øvrige udenskærs rejetrawlere.

Nataarnaq ejes af Ice Trawl Greenland A/S, hvor bestyrelsesformand Ove Rosing Olsen er glad for det gode fiskeri.

- Normalt har nye trawlere nogle begynder vanskeligheder, men ikke Nataarnaq, siger han.

Sermitsiaq besøger den store rejetrawler i weekenden 18.-20. november i havnen i Nuuk, hvor den er inde for at skifte besætning, bunkre og losse fangsten, der består af sækkerejer til fabrikken i Sisimiut og søkogte skalrejer til eksport til Kina. Desuden var der planlagt eftersyn af motoren.

Den foreløbig sidste tur har ikke været speciel god i mængde i forhold til resten af året, men værdien var høj. Den gav 440 tons rejer på tre ugers fiskeri, men de kunne ikke være længere tid ude, da tidspunktet for besætningsskift og service på hovedmotor lå fast.

Læs meget mere om den nye trawler og dens besætning i denne uges udgave af Sermitsiaq. Få adgang her:

Powered by Labrador CMS