Ny podcast: Hvorfor taler jeg ikke grønlandsk?

Qallunaaq – Hvad er jeg, er en ny podcast på DR P3 om, hvordan det er ikke at kunne sit modersmål og ikke at føle sig hjemme nogen steder. I podcasten forsøger værten at finde ud af, hvorfor han ikke selv taler grønlandsk.

Jeg har været lidt bange for om min mor har været skuffet over at jeg ikke taler grønlandsk og jeg føler ikke, jeg kan sige, jeg er grønlænder med oprejst pande, fortæller 25-årige Christian Ulloriaq Jeppesen

I en ny DR P3 podcast søger Christian Ulloriaq Jeppesen svar på, hvorfor han og mange andre grønlændere ikke kan snakke det sprog, der burde være deres modersmål. Han taler i podcasten blandt andet med sin mor om, hvad forældrene mente var vigtigt i forhold til sprog, da han voksede op, og han åbner op for de konsekvenser, det manglende sprog har haft for hans liv.

- Det har altid naget mig. Jeg har været lidt bange for om min mor har været skuffet over at jeg ikke taler grønlandsk og jeg føler ikke, jeg kan sige, jeg er grønlænder med oprejst pande, fortæller 25-årige Christian Ulloriaq Jeppesen til Sermitsiaq.AG.

Han er søn af en grønlandsk mor og en dansk far og opvokset i Grønland, men taler ikke grønlandsk. Hele livet har han kæmpet med et identitetsdilemma, der gør, at han hverken føler sig rigtig grønlandsk eller rigtig dansk.

Hvis skyld er det egentligt?

Men hvorfor er det, at han ikke kan snakke det sprog, der burde være hans modersmål? Og hvis skyld er det? Skolen? Hans forældre? Ham selv? Det spørgsmål forsøger han at besvare i den nye podcast.

Svaret bliver nok aldrig endegyldigt, men i podcasten kommer Christian Ulloriaq Jeppesen omkring samfundets indstilling, uddannelsessystemet, forældrenes og omgivelsernes indvirkning på hvordan situationen er i dag.

- Den undervisning jeg fik i første klasse var den samme som jeg blev præsenteret for i gymnasiet, fortæller han til Sermitsiaq.AG.

I Grønland bliver han mobbet med ikke at være rigtig grønlænder og møder tit bemærkningen ”Qallunaaq”; skide dansker.

I Danmark mødes han af fordomme, nedsættende bemærkninger, og jokes om sit hjemland. I Grønland er han dansker. I Danmark er han grønlænder.

Sproget skal ikke definere identitet

Christian er ikke alene. Omkring 10 procent af den grønlandske befolkning taler ikke grønlandsk, selvom de er født og opvokset i landet. Debatten om sprog er vedvarende og blusser ind imellem mere op når politikerne eller andre italesætter det. Som for eksempel, når der diskuteres hvem en rigtig grønlænder er.

- Det er sådan, at man skal lære grønlandsk for at føle sig grønlandsk og være grønlandsk, siger Christian Ulloriaq Jeppesen.

Men han mener ikke polarisering og udskamning er vejen frem, og han mener ikke at mennesker, der ikke taler grønlandsk skal bortdømmes som mindre grønlandske.

- Sproget skal ikke være det afgørende for ens kultur og identitetsforståelse. Nogle politikere skaber polarisering, med den tone de anslår i debatten og det gavner ingen.

På mange måder mener podcast-værten ikke, han har så store praktiske problemer på grund af sit manglende grønlandsk, men identitetsspørgsmålet og fremtiden fylder alligevel meget.

- Både min kæreste og jeg er født i Nuuk og taler ikke grønlandsk. Vi vil gerne hjem igen, når vi skal have børn. Jeg tænker selvfølgelig på, hvilke jobmuligheder der er og, hvordan vi lærer vores kommende børn grønlandsk, så de ikke ender med at stå i samme situation som os.

Podcasten kan høres i DR lyd fra den 24. april.

Powered by Labrador CMS