Ny mine-plan i Godthåbsfjorden

- Nogle af de mest følsomme områder i fjorden bliver berørt, lyder det fra bekymrede miljøorganisationer

På Storøen er der ynglende havørne, som der ifølge kommunen bør tages særlig hensyn til. Foto: Leiff Josefsen
Et ukendt selskab har søgt om en efterforskningstilladelse til tre delområder på i alt 161 kvadratkilometer. Kort: Råstofdirektoratet
På Storøen er der ynglende havørne, som der ifølge kommunen bør tages særlig hensyn til. Foto: Leiff Josefsen Et ukendt selskab har søgt om en efterforskningstilladelse til tre delområder på i alt 161 kvadratkilometer. Kort: Råstofdirektoratet På Storøen er der ynglende havørne, som der ifølge kommunen bør tages særlig hensyn til. Foto: Leiff Josefsen Et ukendt selskab har søgt om en efterforskningstilladelse til tre delområder på i alt 161 kvadratkilometer. Kort: Råstofdirektoratet På Storøen er der ynglende havørne, som der ifølge kommunen bør tages særlig hensyn til. Foto: Leiff Josefsen Et ukendt selskab har søgt om en efterforskningstilladelse til tre delområder på i alt 161 kvadratkilometer. Kort: Råstofdirektoratet

Ved indsejlingen til Ilulialik rejser Godthåbsfjordens største fuglefjeld Innajuattoq sig imponerende 1.206 meter over havets overflade.

Sydsiden af fjeldet er i sommermånederne hjemsted for en stor koloni af ynglende havfugle, blandt andet hvidvinget måge, ride, tejst og nogle år også skarv.

Derfor vækker det dyb bekymring blandt såvel kommunen som natur- og miljøorganisationer, at et endnu ikke navngivet selskab har søgt Råstofdirektoratet om en efterforskningstilladelse til tre områder på til sammen 161 kvadratkilometer omkring Nuuk: Nordlandet, Storøen – og hele fuglefjeldet Innajuattoq. (Se kortet).

Selskabet går i tilfælde af en tilladelse målrettet efter forekomster af højkvalitets kalcium-feldspat, som anvendes i aluminiums- og fiberglasindustrien.

Selskabet vil i feltsæsonen 2013, hvis den ønskede efterforskningstilladelse kommer i hus, gennemføre geologiske undersøgelser uden brug af sprængstof, køretøjer eller boringer.

Resultatet af de indledende undersøgelser afgør, om selskabet fortsætter efterforskningen med for eksempel kerneboringer i området.

Kommunal bekymring
Erhvervsudviklingsudvalget og Økonomiudvalget i Kommuneqarfik Sermersooq, som har behandlet Råstofdirektoratets høringsbrev, er bekymret for planerne, som i sidste ende kan føre til endnu en mine i Godthåbsfjorden.

Kommuneqarfik Sermersooq sætter tre betingelser for ansøgningen:

  1. Ved fuglefjeldet Innajuattoq bør der slet ikke gives en efterforskningstilladelse.
  2. På Nordlandet bør der tages særlig hensyn til bestanden af fjeldørreder.
  3. På Storøen bør der tages særlig hensyn til de ynglende havørne.

– Før der eventuelt gives en efterforskningstilladelse til Innajuattoq, bør det kraftigt overvejes, om det er muligt at udvinde råstoffer uden at det vil få alvorlige konsekvenser for Godthåbsfjordens vigtigste fuglefjeld, siger Kommuneqarfik Sermersooq.

En øget aktivitet kan komme i konflikt med de gældende fredningsregler for fugle.

NGO’erne efterlyser information
Råstofdirektoratet har sendt ansøgningen om efterforskningstilladelsen i høring hos Det nationale centre for energi og miljø DCE, Grønlands Stednavnenævn, Grønlands naturinstitut Pinngortitaleriffik, Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø, Departementet for fiskeri, fangst og landbrug, Departementet for Sundhed, Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia og kommunernes landsforening Kanukoka.

Der er indkommet høringssvar fra alle de adspurgte.

Kommuneqarfiuk Sermersooq mener, at en høring, som omfatter tre områder med så stor interesse for lokalforeningen, bør sendes i offentlig høring.

Og NGO’erne er ganske enige.

– Mange interessegrupper har stor bevågenhed om netop disse tre områder, og jeg finder det forkasteligt, at høringen ikke også omfatter NGO’ere som KNAPK, Nuukfjordens venner, Avataq og os selv, siger sekretæren i fugleforeningen Timmiaq Hasse Hedemand til Nuuk Ugeavis.

– Vi har tidligere været i god dialog med Råstofdirektoratet omkring olieefterforskning, og derfor undrer det mig, at det gode samarbejde ikke fortsætter, siger Hasse Hedemand.

Stor interesse for fjorden
– Råstofdirektoratet burde have lært lektien fra London Mining, siger formanden for natur- og miljøforeningen Avataq Mikkel Myrup til Nuuk Ugeavis.

– Befolkningen kom alt for sent ind i processen omkring jerningen i Isua, og det har givet anledning til stor frustration, som kunne have været undgået ved at inddrage lokale interesser langt tidligere i beslutningsprocessen.

– Nu ser det ud til, at Råstofdirektoratet gentager denne uhensigtsmæssige fremgangsmåde ved at sende høringen om tre følsomme naturområder til en lukket kreds.

Mikkel Myrup peger også på faren ved at give for mange efterforskningstilladelser i det samme område, for eksempel Godthåbsfjorden.

– En efterforskningstilladelse giver selskaberne en række rettigheder til at drive projekterne frem, og hvis alle projekter kommer i gang på samme tid, vil der ske en meget voldsom belastning af miljøet, som kun kan bekymre os.

I Godthåbsfjorden har London Mining indsendt en ansøgning om at åbne en jernmine i Isua, mens NunaMinerals leder efter guld på Storøen og Qussuk.

Læs flere historier og se, hvad der foregår af stort og småt i Nuuk. Nuuk Ugeavis kan du hente gratis her:

Powered by Labrador CMS