Ny ph.d.-afhandling ved Ilisimatusarfik

Næste måned vil Bonnie Jensen fra Afdeling for Samfundsvidenskabelige Studier ved Ilisimatusarfik forsvare sin ph.d.-afhandling.

Offentliggjort

Med titlen "Barndomshjem eller børnehjem? - Et kvalitativt studie af 38 børns oplevelser af at blive og være anbragt på døgninstitution i Grønland", skal Bonnie Jensen, fra Afdeling for Samfundsvidenskabelige Studier ved Ilisimatusarfik i Nuuk, forsvare sin ph.d.-afhandling.

Det afvikles 7. maj i Ilisimatusarfik, skriver Grønlands Universitet i sin hjemmeside.

- Jeg håber at denne forskning vil blive til gavn for anbragte børn i Grønland. Det er vigtigt at børn bliver hørt og inddraget i deres eget liv og det er vigtigt at vi voksne taler med børnene om deres oplevelser og ikke mindst tror på det de fortæller os, siger Bonnie Jensen til Sermitsiaq.AG.

Jette Rygaard, Charlotte Kroløkke og Paul Berger bedømmer på ph.d.-afhandlingen, og det vises direkte på Ilisimatusarfiks Facebook-side, og optagelsen vil efterfølgende blive lagt på Ilisimatusarfiks hjemmeside.

- Grundet Covid-19 restriktioner er der desværre et begrænset antal tilhørere tilladt, oplyses det.

Powered by Labrador CMS