Gå til hovedindhold

Ny mulighed: Nu kan læger tage hele specialuddannelsen i Nuuk

Læger på vej igennem speciallægeuddannelsen til almen medicin kan nu tage en række kurser i Grønland, som før skulle gennemføres i Danmark.

Sundhedsvæsenet har hjemtaget en række obligatoriske kurser i speciallægeuddannelsen til almen medicin, som hidtil har skullet gennemføres i Danmark.

Det betyder, at hele uddannelsen, som varer fem år, nu kan tages herhjemme. 

Kurserne er tilsvarende de kurser i Danmark, men fokuserer også på de specifikke grønlandske forhold, oplyser Gert Mulvad, der er regionslæge og ansvarlig for almen medicinsk speciallægeuddannelse i Det Grønlandske Sundhedsvæsen.

Altså får uddannelseslægerne en bedre forståelse af de udfordringer og specifikke behov, som patienterne har i Grønland.

Mere tilstedeværelse

Sundhedsvæsenets egne speciallæger vil ifølge Gert Muldvad desuden opkvalificere sig ved at varetage undervisningen. Kurserne fokuserer på de grønlandske forhold og lægerne får en bedre forståelse af de udfordringer og specifikke behov, som patienterne har i Grønland.

Forløbet varer en uge. Det er Syddansk Universitet (SDU), der er ansvarlig for uddannelsen og sikrer, at forløbet gennemføres og en autorisation til sidst kan udstedes.

- Det er stadig vigtig at bibeholde viden om, hvad der foregår i Danmark på specialområdet og kombinere det med fokus på Grønland, understreger Gert Mulvad.

Han tilføjer:

- Hjemtagelsen betyder mere tilstedeværelse i Grønland til gavn for patienterne, og så har undervisningen i grønlandske forhold betydning for de læger, som efterfølgende kommer til at arbejde i Det Grønlandske Sundhedsvæsen.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER