Ny mulighed på vej: Bliv 'lærling' uden kontrakt
Naalakkersuisut arbejder på at fjerne et centralt krav i loven, så det bliver muligt at komme ind på en erhvervsuddannelse, uden at man har en lærlingekontrakt i hånden. Forslaget får opbakning fra Grønlands Erhverv, der minder om, at det bliver vigtigt at skaffe tilstrækkeligt med kollegiepladser.
Det grønlandske arbejdsmarked har gennem flere år været glohedt, og ledigheden blandt borgere med eksempelvis en erhvervsuddannelse er stort set ikke eksisterende.
Det er samtidig et varmt politisk ønske, at flere unge får en erhvervsuddannelse, og et nyt forslag fra Naalakkersuisut skal sætte blus under den ambition.
Forslaget er sendt i høring og går ud på at ændre erhvervsuddannelsesloven, så unge kan optages på en erhvervsuddannelse, uden de har en lærlingekontrakt med en virksomhed på plads.
KTI: Det er en barriere
Ifølge Naalakkersuisut blev forslaget bragt på banen ved et uddannelsesseminar i januar 2022. Blandt andet har uddannelsesorganisationen KTI anbefalet at droppe kravet om lærlingekontrakt inden uddannelsesstart, da KTI ser det som en barriere, der forhindre unge i at komme i gang med uddannelse.
KTI har erhvervsuddannelser inden for eksempelvis jern og metal, råstoffer og bygge og anlæg.
Krav udskydes
Det er samtidig Naalakkersuisuts vurdering, at nogle erhvervsuddannelser vil kunne udnytte sin kapacitet bedre ved at det bliver muligt at optage flere elever.
Kravet om en lærlingekontrakt falder dog ikke helt væk, men det er idéen, at det eksempelvis kan udskydes et år fra uddannelsesstart, således at den studerende kan optages på et grundforløb og senere få en kontrakt på plads med en virksomhed eller eventuelt komme i skolepraktik på uddannelsesstedet.
Hos arbejdsgiverforeningen Grønlands Erhverv (GE) mener Brancheudvalg for Bygningshåndværkere og El & VVS, at fjernelsen af kravet kan resultere i flere ansøgere fra de mindre bosteder, der kan have svært ved at finde læreplads, da der er få virksomheder.
GE: Husk kollegie- og undervisningskapacitet
Derudover skriver GE i et høringssvar, at lovforslaget bør gennemføres hurtigst muligt.
Organisationen løfter dog også pegefingeren og skriver, at ledigheden er størst blandt de unge 18-25 årige fra bygderne, det er her der ifølge GE burde satses på opsøgende vejledning:
- I den forbindelse skal GE anbefale, at Naalakkersuisut anvender landskassens begrænsede midler til at sikre de nødvendige økonomiske rammer for brancheskolerne, så der er/kommer tilstrækkelig kollegie- og undervisningskapacitet til optagelse af flere unge uden en lærlingekontrakt, skriver organisationen til Naalakkersuisut.
Tal fra Grønlands Statistik viser, at der i 2021 var 785 årslærlinge. Det er godt nok en stigning på to procent i forhold til 2020, men det er et fald på 165 årslærlinge siden 2012.