Ny lufthavn: Her er sprængningsplanen i Ilulissat

Kalaallit Airports offentliggør planen for, hvor meget og hvor der skal sprænges fjeld i forbindelse med etableringen af den nye lufthavn i Ilulissat

Det forventes, at der skal sprænges op til 50.000 kubikmeter fra 1. april til 30. juni i Ilulissat i forbindelse med etableringen af den nye lufthavn.

Det vil ske hver onsdag og søndag i tidsrummet fra klokken 07.00 frem til 08.30, fremgår det på Kalaallit Airports hjemmeside.

I vinterperioden, som er fra 1. november til 31. marts, vil tidsrummet for sprængninger være fra klokken 10.00 til 11.30.

- Munck Gruppen forventer, at benytte en lokal entreprenør til både bore- og sprængningsarbejde. Det planlægges, at borearbejdet vil pågå, i en periode fra mandag til lørdag (07 – 18), med mulighed for at inddrage søndagen, i det område der skal sprænges, oplyses det.

Borgere i Ilulissat skal informeres om planen, så de kan være oplyst om de planlagte aktiviteter, lyder det fra Kalaallit Airports.

Powered by Labrador CMS