Ny lov: "Forkasteligt" eller "Sund fornuft"
Betalingssystemet Ilanngaassivik, der skal sikre, at en milliardstor gæld til det offentlige ikke vokser yderligere, fik hårde ord med på vejen under førstebehandlingen af oppositionspartierne. Et flertal ser imidlertid ud til at sikre lovens vedtagelse.
Oppositionenen var klar i mælet i sin kritik af det nye gælds-inddrivelsessystem Ilanngaassivik, som Naalakkersuisut fik førstebehandlet i dag fredag i Inatsisartut-salen.
”Et forkasteligt forslag”
”Skrot lovforslaget”
”Et lommegranskningssystem”
”I strid med menneskerettighederne”
Samarbejdspartiet, Partii Naleraq, Atassut og Inuit Ataqatigiit var stærkt kritiske over for lovforslaget.
Ændringsforslag
- Lad befolkningen føle, at de bliver serviceret i stedet for, at man bare etablerer endnu et lommegranskningssystem, sagde Atassuts ordfører Aqqalu C. Jerimiassen og stillede et ændringsforslag, som gik ud på, at opgaven med at inddrive gæld skulle lægges ud til kommunerne.
Partii Naleraqs Hans Enoksen mener, at betalingssystemet vil skabe ”en dybere kløft mellem de rige og de fattige”.
Af lovforslaget fremgår det, at det offentlige via det nye system skal sikre, at enlige som minimum har et månedligt rådighedsbeløb på 4000 kroner, mens gældsramte ægtepar skal kunne leve for minimum 6000 kroner.
Uretfærdigt
- 4000 kroner til enlige og 6000 kroner for ægtepar er ikke tilstrækkelig, hvor priserne stiger, og det er ikke retfærdigt, understregede Hans Enoksen.
Tillie Martinussen fra Samarbejdspartiet var yderst fortørnet over lovforslaget, som hun betegnede som ”forkasteligt”.
- Vi risikerer altså, at marginalisere fattige endnu mere, og at skubbe til kriminalitetsstigninger, særligt berigelseskriminalitet og handel med euforiserende stoffer, sagde Tillie Martinussen.
Hvem skylder hvem
Hendes pointe er, at samfundet ikke kan gå ind og kræve pengene ind, så længe at det offentlige og dermed ”politikerne ”skylder” borgerne en ordentlig boligmasse, ordentlige priser på serviceydelser i Selvstyreejede selskaber, og ordentlige forhold for deres børns uddannelse, for tandsundhed og sygdomspleje”.
- Lad os tale om denne ordning igen, når vi effektivt har fået nedsat selvmordsraten. Når vi har et effektivt apparat til at tage hånd om sårbare børn og unge. Når vi effektivt har fået voldsraten i hjemmene nedsat. Når vi effektivt har fået løftet uddannelser, sprogpakker, tandbøjle-muligheder og andet som betyder meget for befolkningen, sagde Samarbejdspartiets enmandshær i Inatsisartut.
Dialog og vejledning
Det største oppositionsparti Inuit Ataqatigiit var knap så hård i tonen, men henstillede til, at man ville vægte demokratiet og beskyttelsen af menneskerettighederne højere, og i stedet finde løsninger via dialog og vejledning for de gældsplagede.
- Vi skal ikke opføre os som overherrer og tvinge folk; vi tror på, at man kan løse problemet uden at gøre skade på menneskerettighederne, sagde IA’s Peter Olsen, der i stedet efterlyste en langsigtet reform inden for social-, skatte-, bolig- og erhvervsområdet.
Nyttigt værktøj
Siumuts Hermann Berthelsen havde intet negativt at sige om lovforslaget, og støttepartiet Demokraterne kaldte Ilanngaassivik for ”sund fornuft”, og Nivi Olsen er overbevist om, at systemet vil være et nyttigt værktøj til samlet set at forbedre samfundsøkonomien.
Nunatta Qitornais Aleqa Hammond var også overvejende positiv, men løftede alligevel en pegefinger:
- Vi påskønner, at man vurderer hele husstanden, før man laver initiativer og sikrer, at de resterende midler skal være sådan, at man kan forsørge sig selv. Men dette er vidt forskelligt, hvis man er borger i Nuuk eller borger i Ittoqqortoormiit. Dette som følge af den måde, som vores land er sammensat, hvor der er store prismæssige modsætninger i forhold til leveomkostningerne. Det ønsker vi, at man er opmærksom på.
Sendt i udvalg
Forslaget blev henvist til Skatte- og Finansudvalget til videre bearbejdning.