Ny lager og logistikvirksomhed i Nuuk

Ny virksomhed sørger for de løsninger, hvor andre virksomheder måske ikke har deres hovedfokus

Video Leifs gamle lokaler rummer nu et lagerhotel

Nu da Video Leif er rykket ud har dette givet plads til en ny virksomhed, Nuuk Lager og Logistik, der tilbyder lager og logistikløsninger til både virksomheder og private. Far, søn og en håndfuld ansatte klarer opgaver som opbevaring, lagerstyring, flytninger og alt, der ellers knytter sig til sådanne opgaver.

Brænder for logistik

Bag virksomheden står Atli Lilliendahl og hans søn Ittu Lilliendahl. Begge brænder de for at finde logistiske løsninger. Derfor er der også en meget systematisk tilgang til, hvad de laver. De anvender også lagerstyringsværktøjer, så de kan hjælpe firmaer med at overskue deres lagre for at optimere indkøb og undgå spild, hvilket i sidste ende sparer virksomhederne på bundlinjen.

Flytter stort og småt

Sideløbende med virksomheden Nuuk Lager og Logistik, driver Lilliendahl’erne Minitransport/Nuuk Flytteservice, hvor de udfører flytninger for private og virksomheder og transporterer alle former for opgaver. Virksomhederne deler en række flyttebiler og lastbiler, så de er fleksible med hensyn til opgaven, der skal udføres.

Opbevaring og levering

Hos Nuuk Lager og Logistik tilbyder de lagerhotel, hvor der kan opbevares på både koldlager og i opvarmede lagerfaciliteter. Lageropbevaringen er også noget de tilbyder for webshops, hvor de tilmed tilbyder en leveringsløsning, når kunder bestiller på nettet. På denne måde gøres det nemt, selv for mindre erhvervsdrivende at være lagerførende uden selv at skulle have lagerkapacitet eller skulle bekymre sig om, hvordan varerne når ud til slutkunden.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS