Ny kommunikationschef til Air Greenland

Air Greenland henter ny kommunikationschef fra KNR-ledelsen.

Masaana Egede stopper som radiochef i KNR for at blive kommunikationschef i Air Greenland.

Masaana Egede er pr. 1. august 2019 ansat som Kommunikationschef hos Air Greenland, meddeler flyselskabet i en pressemeddelelse.

Den 33-årige Masaana Egede kommer fra en stilling som Radiochef hos KNR. I KNR har han stået i spidsen for en række store forandringer, som har hævet tilfredsheden hos radioens lyttere.

Han er uddannet journalist og har arbejdet for både grønlandske og danske medier, inden han blev en del af KNRs ledelse i 2015, oplyses det.

Spændende år

- Air Greenland går nogle spændende år i møde med en ny strategiperiode, hvor vi både skal vækste på nuværende infrastruktur og samtidig forberede os på den kommende. Det stiller store krav til selskabets interne og eksterne kommunikation, og det er Masaana den rette til løfte. Vi glæder os til at byde ham velkommen, udtaler Jacob Nitter Sørensen, administrerende direktør.

Powered by Labrador CMS