Gå til hovedindhold

Ny koalitionsaftale er unødvendig

Der er ikke behov for at lave en ny koalitionsaftale efter at Atassut har trukket deres to medlemmer ud af Naalakkersuisut.

Der har hersket forvirring, om Atassut agerer støtteparti for den stærkt reducerede koalition, som nu kun består af Siumut og Vittus Qujaukitsoqs enlige mandat.

Partisekretær for Siumut Mikael Petersen oplyser til Sermitsiaq.AG, at der ikke er behov for at lave en ny koalitionsaftale, blot fordi Atassut er trådt ud.

Eneste forskel

- Den eneste forskel i forhold til tidligere er, at Atassut ikke sidder og er repræsenteret i Naalakkersuisut. Atassut udgør fortsat det parlamentariske grundlag for koalitionen, forklarer Mikael Petersen, der har mange års erfaring i grønlandsk politik.

Dermed ikke sagt, at Atassut vil agere støtteparti for den nuværende koalition i lighed med Demokraterne.

- Atassut er et oppositionsparti og er ikke en del af koalitionen. Heller ikke som støtteparti, fastslår Siverth K. Heilmann, partiformand i Atassut, over for Sermitsiaq.AG.

Den kendsgerning ændres ikke af, at Atassut har indgået teknisk samarbejde med koalitionspartierne og Demokraatit i forhold til udvalgene.

- Atassut har været med til at skrive flere punkter i den eksisterende koalitionsaftale, og vil blandt andet samarbejde omkring lufthavnene og især den planlagte ældretalsmand, oplyser Siverth K. Heilmann.

Flertalsligning

Støtteparti eller ej. Det er knap så afgørende for Kim Kielsen og Vittus, når de skal i gang med flertalsligningen, hvor det handler om at kunne tælle til 16+ for at have det fornødne flertal i Inatsisartut.

Den stærkt indskrumpede koalition har i dag kun behov for Demokraternes støtte fremadrettet for at kunne mønstre et flertal, da Atassuts to mandater ikke batter nok.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER