Ny hjemmeside skal lokke studerende hjem

Hjemmestyret lancerer ny hjemmeside for at tiltrække grønlandske studerende til Grønland.

GA vil lokke studerende hjem til Grønland med ny hjemmeside.

Hjemmesiden www.uterta.gl. ("lad os tage tilbage" , red.) henvender sig primært til grønlandske studerende, som overvejer at tage tilbage til Grønland, når de er færdige med at studere i Danmark.

Bag hjemmesiden står også Grønlands Arbejdsgiverforening, GA, og kommunernes sammenslutning KANUKOKA.

Lanceringen sker i forbindelse med den store jobmesse i Aalborg og Odense i dagene 15. og 16. november, samt i de grønlandske huse i Århus og København den 13. og 17. november.

- Med denne hjemmeside forstærker vi indsatsen for at få flere studerende på de videregående uddannelser til at vende hjem til Grønland. Det er vigtigt at få kommunikeret ud, at der er masser af muligheder for at få et praktikophold eller projektsamarbejde med en grønlandsk virksomhed. Det siger Sebastian Bach Hansen, HR konsulent i Økonomi- og Personalestyrelsen.

På hjemmesiden kan man blandt andet finde information om, hvordan man begynder på et arbejde med hjælp af en mentor.

Powered by Labrador CMS