Ny hjemmeside skal gøre gavn for ældre og deres pårørende

Sidste uge blev ældretalsmandens nye hjemmeside lanceret. Den skal indeholde informationer om ældres vilkår, lovgivning, informationer om sygdomme med mere.

Ældretalsmanden har fået hjemmeside

Hjemmesiden utoqqaat.gl er nu lanceret af ældretalsmandsorganet som i øjeblikket bestrides af Inga Egede.

På hjemmesiden vil de ældre få mulighed for at læse om videnskabelige undersøgelser vedr. ældres vilkår, samt Ældretalsmandens rejserapporter fra kysten og meget andet.

Inga Egede er glad for, at der nu er en hjemmeside, som rækker ud til de ældre borgere.

Stor mangel på informationer

- Jeg forventer, at hjemmesiden vil blive benyttet af de ældre, da de er blevet bedre til at være på internettet. Under vores første rejse i Avannaata Kommunia blev der efterlyst en hjemmeside, da der ikke er informationer på grønlandsk, siger hun til Sermitsiaq.AG.

Hun påpeger, at der er stor mangel på informationer om demens, døvhed og psykiske lidelser på grønlandsk.

- På hjemmesiden kan man nemt finde informationer. Det er ikke kun de ældre, der vil have gavn af hjemmesiden. Her får pårørende til de ældre også redskaber, hvis de kommer ud for en problemstilling. I fremtiden vil vi arbejde for, at der vil være videoer samt lyd, til de borgere der enten er svagt hørende eller for dem, der har synsbesvær, fortæller Inga Egede.

Behov for flere internet-kurser

De ældre bruger internettet mere nu.

- I de seneste år er der blevet flere af de ældre, som bruger internettet. De kan godt begå sig for eksempel begå sig på Facebook, dog oplever jeg, at nogen har udfordringer med emails. Ældres landsorganisation holdt kursus i december, hvor flere deltagere fik email. Vi vil blive mere afhængige af nettet i fremtiden, mens de ældre vil også blive bedre til at bruge internettet. De ældre har viljen til at lære af brug af internettet, derfor er der behov for flere kurser, lyder det fra Inga Egede.

Powered by Labrador CMS