Ny frist for Grønlands Miljø- og Naturpris 2011

Du kan stadig nå at instille, hvem du synes skal have årets natur- og miljøpris. Fristen er udsat til 15. november

Hvem er med til at sikre natur og miljø i Grønland. Foto: Leiff Josefsen

Hvem gør en indsats for miljøet og naturen i Grønland?

Hvem øger vores viden om naturen og miljøet i Grønland?

Hvem hjælper til at holde Grønland rent?

Kom med forslag til modtagere af Miljø- og Naturprisen for 2011. Det skriver selvstyret i en pressemeddelelse, hvor man opfordrer interesserede til at indstille, hvem der i år skal have Grønlands Miljø- og Naturpris 2011. Og nu er fristen blev forlænget fra 15. oktober til 15. november. Så der er endnu tid.

I 2004 besluttede landsstyret, at der Grønlands Miljø-og Naturpris skulle uddeles hvert år. Den første pris blev uddelt i 2007, og siden er der blevet uddelt priser hvert år.

I år er det femte gang, at Grønlands Miljø-og Naturpris bliver uddelt, og alle kan komme med en indstilling om, hvem der skal have prisen, hvis nedenstående formål bliver opfyldt:

Prisen tildeles som en påskønnelse af personer, institutioner eller organisationer, der som foregangsmænd og ildsjæle er med til at løfte natur- og miljøbevidstheden hos os alle, eller som med deres projekter yder en konkret indsats for at forbedre miljøet i Grønland.

Det vil sige enkeltpersoner, institutioner eller organisationer, der gør en forskel for miljø og natur i Grønland, eller øger vores bevidsthed om miljøet og naturen, kan modtage denne pris fra selvstyret.

Departement for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø opfordrer alle, som kan komme med et forslag til en kvalificeret kandidat til at sende en indstilling til departementet inden 15. november 2011.

Indstillingen skal indeholde en begrundelse for hvorfor vedkommende skal have prisen, samt kontaktoplysninger på den eller de personer, der sender indstillingen.

Kontakt:

Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Att. Naja Holm
Postboks 1614
3900 Nuuk

Powered by Labrador CMS