Ny formand – nye tider

Så nåede formandsvalgkampen i Siumut sin afslutning. Den udskældte formand Kim Kielsen blev væltet af sin udfordrer Erik Jensen. Grønlandsk politik er ikke og bliver aldrig kedeligt og denne valgkamp var ingen undtagelse. Erik Jensen kommer fra sportens verden, så han ved om nogen, at forlænget spilletid kan blive nødvendigt.

Vi er mange, der bruger meget energi på at forsøge at forudse og analysere på diverse valgkampe. 2020 har stået på mange og betydningsfulde valg. Det amerikanske valg var en gyser og selv på valgnatten var intet afgjort. Man er som bekendt nødt til at vente på at alle har stemt og alle stemmer er talt op. Fremtiden vil vise, at selv det amerikanske præsidentvalg får betydning for, hvad der sker i hele Arktis.

Formandsvalget i Siumut og effekten heraf behøver vi ikke vente så længe på. Erik Jensen fra Sisimiut vandt efter forlænget spilletid. Ingen af de tre kandidater opnåede de magiske 50% af stemmerne, som det kræves af Siumuts vedtægter for at vinde formandsvalget. Så der måtte en anden og afgørende runde til. Herefter var resultatet klart og Erik Jensen fik tildelt den store opgave og det store ansvar det er, at være kaptajn på M/S Siumut.

Resultaterne fra de to valgrunder fortjener dog en smule opmærksomhed. De to udfordrere til den siddende formand fik tilsammen 42 af de 71 stemmer som blev afgivet. Men efter anden valgrunde gik 3 af disse stemmer dog til den siddende formand Kim Kielsen. Det er lidt pudsigt, når nu de to udfordrere netop gik til valg på en kritik af den siddende formand. 3 oprørsstemmer trak dog i land og stemte på den siddende formand. Lidt pudsigt. Men det rykkede ikke ved, at der blev valgt ny formand.

Læs hele analysen af Palle Christiansen i ugens udgave af avisen AG. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS