Gå til hovedindhold

Ny formand for Elite Sport Greenland

Malik Hegelund Olsen har trukket sig som bestyrelsesformand for Elite Sport Greenland. Det betyder, at organisationen nu har udpeget Nikolaj Christoffersen som ny formand.

Malik Hegelund Olsen blev i juni måned udpeget til bestyrelsen i Air Greenland, og valgte derfor at trække sig som formand for Elite Sport Greenland.

Det betyder, at den hidtidige næstformand Nikolaj Christoffersen har overtaget rollen som bestyrelsesformand.

- Malik har gjort et vigtigt stykke arbejde i ESG og har givet os et stærkt udgangspunkt at arbejde videre fra. I Maliks tid som formand har ESG udviklet sig virkeligt meget som organisation, og vi har fået en organisation der proaktivt arbejder for at styrke arbejdet med elite- og talentudvikling indenfor sporten. Jeg glæder mig til at videreføre arbejdet og til den kommende tid, hvor vi vil sætte endnu mere fokus på en samlet strategi og indsats for talentarbejdet, siger Nikolaj Christoffersen i en pressemeddelelse

- Jeg er tryg ved at trække mig fra bestyrelsen i Elite Sport Greenland, da det er en stærk og stabil bestyrelse med gode kompetencer til at varetage opgaven i den resterende periode af strategiperioden, siger Malik Hegelund Olsen

Nyt bestyrelsesmedlem

Nikolaj Christoffersen er udpeget af den ene af ESGs sponsorer Tele-Post. Han har et bredt kendskab til idrætten i Grønland, som han selv har været en del af siden 1987, hvor han startede som ungdomsspiller i håndboldklubben NÛK og blev senere en del af U21 landsholdet. Udover bestyrelsesarbejdet i ESG er Nikolaj også formand for Nuuk Floorball Club. Nikolaj har en HD i Organisation og ledelse og er afdelingschef hos Tele-Post.

Malik Hegelund Olsen var udpeget af Selvstyret og Selvstyret har derfor udpeget et nyt bestyrelsesmedlem; Lena Ravn Davidsen. Hun  er formand for Nagdlunguak’ og bestyrelsesmedlem i TAAK.

Bestyrelsen har konstitueret Inooraq Brandt som ny næstformand.

Elite Sport Greenlands bestyrelse består nu af:

  • Nikolaj Christoffersen, formand
  • Inooraq Brandt, næstformand
  • Naaja Nathanielsen
  • Peter Fleischer Rex
  • Lena Ravn Davidsen

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER