Gå til hovedindhold

Ny fordeling af kongrespladser kan give republikansk fordel

USA offentliggør tal med store politiske konsekvenser og omfordeler kongrespladser mellem delstater.

Texas, Florida og North Carolina er ifølge en ny folkeoptælling i USA blandt de delstater, som vil få flere pladser i Repræsentanternes Hus.

Det kan potentielt øge Republikanernes chance for at genvinde kammeret, hvor der aktuelt er demokratisk flertal, ved midtvejsvalget næste år.

Optællingen er udført af den føderale statistikmyndighed U.S. Census Bureau, som hører under USA's handelsministerium. Den er offentliggjort sent mandag dansk tid.

Texas får to nye kongrespladser, og Florida, North Carolina, Colorado, Montana og Oregon får hver én ny plads.

Republikanerne vinder frem 

Imens mister New York, Californien, Illinois, Michigan, Ohio, Pennsylvania og West Virginia én plads hver.

- Bare ud fra omfordelingen vil jeg forvente, at Republikanerne vinder et par pladser, siger Kyle Kondik, som er valganalytiker ved University of Virginia.

Republikanerne skal blot vinde fem pladser fra Demokraterne for at genvinde magten i Repræsentanternes Hus.

Det er første gang i 170 år, at Californien, som er USA's mest folkerige delstat, mister en plads.

Pladserne omfordeles mellem stater hvert tiende år på baggrund af deres befolkningstal.

Det gælder både for de 435 pladser i Repræsentanternes Hus og fordelingen af de 538 valgmænd.

Indflydelse det næste årti

Fordelingen kan blive afgjort på baggrund af bittesmå forskelle. Havde New York for eksempel haft 89 flere indbyggere, så havde delstaten beholdt den mistede kongresplads på Minnesotas bekostning.

Udviklingen ved denne folketælling er i tråd med de seneste årtiers udvikling, hvor den sydlige og vestlige del af USA er vokset hurtigere end den nordøstlige del og Midtvesten.

Offentliggørelsen er blevet udskudt i flere måneder på grund af coronapandemien.

Med de nye data er der også lagt op til en kamp om grænserne for valgdistrikter, som netop bliver fastsat på baggrund af nye tal for, hvor folk er flyttet hen.

Grænserne kan få stor indflydelse på magtfordelingen i Washington D.C det næste årti.

Ifølge folkeoptællingen er USA's samlede befolkning på 331.449.281 personer. Det er en stigning på 7,4 procent over en tiårig periode. Kun i et årti før dette har befolkningstilvæksten været langsommere.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER