Nukissiorfiit

Ny energidirektør

Stillingen tilbydes medarbejder i selvstyret

Michael Pedersen, dirketør, Nukissiorfiit
Michael Pedersen har boet i Nuuk siden 1996, han har lang ledelseserfaring og stor viden inden for energi- og infrastrukturområde, oplyser på sin hjemmeside Nukissiorfiit
Offentliggjort

Naalakkersuisut har besluttet at tilbyde stillingen som energidirektør i Nukissiorfiit til mangeårig medarbejder i centraladministrationen, fremgår det af en pressemeddelelse fra selvstyret.

Det fremgår således, at Naalakkersuisut tilbyder stillingen til Michael Pedersen, som har ledererfaring i selvstyret blandt andet som afdelingschef og styrelseschef.

Siden maj 2014 har Michael Pedersen været konstitueret som direktør for Nukissiorfiit. Dengang forventede man ifølge Nukissiorfiits hjemmeside, at han skulle beklæde stillingen til udgangen af 2014, hvor der forventedes en afklaring af, om Nukissiorfiit i fremtiden skal omdannes til et aktieselskab. Dette er endnu ikke afklaret.

Michael Pedersen er tidligere afdelingschef for Natur-, Energi- og Klimaafdelingen i Departementet for Miljø og Natur. Han har på forhånd et godt kendskab til Nukissiorfiit via et mangeårigt samarbejde med virksomheden.

Powered by Labrador CMS