Ny dokumentar om inuits levevilkår på trapperne

Dokumentaren ”The Last Ice”, der handler om inuits kamp om at beholde deres kultur under den smeltende is, får premiere på National Geographic i oktober.

En ny dokumentar om klimaforandringer, den hurtigt smeltende is i Arktis og dets konsekvenser for inuits levevilkår og kultur, ”The Last Ice” får premiere i National Geographic’s TV-kanal til oktober.

Mens den smeltende is i Arktis giver flere muligheder i form af nye skibsruter, turismemuligheder og fiskeri, så giver afsmeltningen store udfordringer for flere hundrede inuitfamilier, der kæmper for at bevare deres levevis og kultur under de barske forhold.

Produceren Dr. Sala, fortæller til mediet businesswire.com, at han ønsker at belyse klimaforandringernes konsekvenser for nærsamfundet:

- Den smeltende is i Arktis har konsekvenser på alle niveauer – fra lokale til globale, og for økosystemer til kulturelle aspekter. Mit håb for ”The Last Ice” er, at belyse inuitsamfundets kamp mod klimaforandringer, og deres kamp for at opretholde deres levevis og kultur, som er truet af Arktis’s dramatiske ændringer, siger Dr. Sala til mediet.

Du kan se traileren til dokumentaren her.

Dokumentaren er produceret af National Geographic Pristine Seas, som arbejder for at beskytte specifikke områder i verdenshavene.

Powered by Labrador CMS