Ny covid-variant vækker bekymring i Tyskland

Omikronvarianten XBB.1.5 foruroliger smitteeksperter i USA og Tyskland. Tysk minister øger overvågning.

Forhåbentligt kommer vi gennem vinteren før en sådan variant kan blive spredt blandt os," siger den tyske minister, Karl Lauterbach, som har beordret øget overvågning af Det omikronvarianten XBB.1.5, som foruroliger smitteeksperter. variantens udbredelse.

Tysklands sundhedsminister udtrykker bekymring for en ny coronavariant, som knyttes til hospitalsindlæggelser i det nordøstlige USA.

Det er omikronvarianten XBB.1.5, som foruroliger smitteeksperter.

Forhåbentligt kommer vi gennem vinteren før en sådan variant kan blive spredt blandt os, siger den tyske minister, Karl Lauterbach, som har beordret øget overvågning af variantens udbredelse.

- Vi har iværksat overvågning for at få klarlagt, hvorvidt denne variant er i Tyskland - og i givet fald i hvilket omfang.

Omikron XBB.1.5, udgjorde i sidste uge over 40 procent af de amerikanske covid-19 tilfælde, viser officielle data i USA.

Syv ud af ti af de amerikanske delstater, som har stigende smitte og et stigende antal hospitalsindlæggelser, ligger i det nordøstlige USA, oplyste Michael Osterholm, forsker i infektionssygdomme ved Minnesotas Universitet, i et nyligt interview.

Lauterbachs udmelding kommer på et tidspunkt, hvor verden har fokus på udviklingen i Kina.

Sverige meddeler torsdag ifølge TT, at det følger en række europæiske lande og indfører krav om negativ coronatest for rejsende fra Kina efter den store smittebølge i landet.

EU's medlemslande bør kræve, at alle rejsende fra Kina bliver coronacoronatestet før afgang og kan fremvise en negativ coronatest.

Sådan lød udmeldingen onsdag aften fra EU's krisehåndteringsorgan, IPCR.

IPCR består af repræsentanter fra alle EU's 27 medlemslande. Organets anbefaling minder om en tidligere anbefaling fra EU-Kommissionen.

Kina lempede i slutningen af 2022 landets hidtidige strenge restriktioner.

- Op mod 70 procent af indbyggerne i Shanghais - Kinas største og mest velhavende by - kan være smittet med covid-19, siger en af byens mest fremtrædende læger, Chen Erzhen, vicedirektør på Ruijin-hospitalet og medlem af Shanghais covid-19 ekspert-rådgivningspanel.

Han har fremsat udtalelsen til den statslige avis Folkets Dagblad.

Powered by Labrador CMS