Ny bro indvies søndag med løb

Den nye dæmning og bro tæt på svømmehallen Malik i Nuuk åbner på søndag. Kommuneqarfik Sermersooq fejrer åbningen.

Den længe ventet nye vejbro, der skal forbinde Qinngorput med Nuussuaq er klar til brug, og åbningen vil blive fejret med løb over broen.

Det meddeler Kommuneqarfik Sermersooq, der står for arrangementet, til Sermitsiaq.AG.

Løb over broen

Arrangement starter klokken 12:30, hvor borgmester Charlotte Ludvigsen vil holde tale og indvie broen.

Derefter er der arrangeret ”Over Broen” løb, hvor løbere kan løbe over broen i enten to eller fem kilometer. Der er plads til løbere, rulleskøjtere, cyklister og andre.

Blandt andre er det Hinnarik, der står for underholdningen ved broen, hvor børn også kan få ansigtsmaling.

Når arrangementet slutter omkring klokken 17:00, vil broen blive åben for bilister.

Kortere kørsel

Med den nye bro bliver trafikken i Nuussuaq langt sikrere, fordi den tunge trafik fra den nye Atlanthavn ledes udenom boligkvarteret.

Desuden er forventningen, at langt flere bilister fra Qinngorput vil anvende tunnelen om morgenen og eftermiddagen, hvilket gerne skulle aflaste andre dele af vejnettet, som i myldretiden er hårdt spændt for. Dermed spares der køretid.

Anlæggelsen af vejbroen og dæmningen har kostet 147,5 millioner kroner. Arbejdet af broanlæggelsen har været i gang siden sommer 2015. Budgettet og tidsplanen er overholdt trods flere udfordringer, hvor blandt andet skibet, der skulle sætte broen på plads, stødte på grund sidste år.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS