Gå til hovedindhold

Ny bog om kvindelige iværksættere

Iværksætter og designer Louise Lynge Berthelsen er medforfatter af en elektronisk bog om 20 kvindelige iværksættere

Den grønlandske erhvervskvinde, iværksætter og designer Louise Lynge Berthelsen udkom fredag som medforfatter på den internationale platform Kindle, Amazon.

Bogen som handler om 20 kvinders iværksætterhistorier, er skrevet med fokus på at vidensdele, inspirere og give tilbage de respektive samfund, som kvinderne kommer fra.

Bogen åbner op for mange nye netværk, som Louise Lynge Berthelsen håber, kan komme andre iværksættere i Grønland til gode.

Louise Lynge Berthelsen startede som iværksætter tilbage i 2010 med virksomheden Nuuk Couture, i dag er hendes opgaver mangfoldige. Hun har afholdt mentor forløb, holdt foredrag og rejst rundt i verden for at fortælle om det spirende iværksætterliv samt den rige kulturhistorie der er i Grønland.

I de senere år, har Louise Lynge Berthelsen deltaget i flere nye tiltag og tiden til kun at fokusere på Nuuk Couture har været knap.

- Jeg arbejder for at finde en løsning på den problemstilling, da jeg rigtig gerne vil være med til at udvikle iværksætteriet i Grønland på et andet plan, siger hun i en pressemeddelelse.

Bogen hedder ” She did it!” og kan købes på Kindle. Overskuddet fra salget skal gå til at styrke iværksætteri blandt kvinder i Afrika.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER