Ny bog om Grønland på vej

Forlaget Panigiit udgiver i februar novellesamling af Bjarne Ljungdahl med titlen "Vinterstorm og andre noveller"

Bjarne Ljungdahl udgiver ny mineralguide. Foto: Sermitsiaq.AG

En ny bog om Grønland er på trapperne. Det er "Vinterstorm og andre noveller" af Bjarne Ljungdahl, som fortæller og skriver fra de grønlandske bygder fra tiden før den elektroniske tidsalder. Det er hans debut som skønlitterær forfatter.

- Her ved menneskehedens yderste grænse – levede i generel fattigdom på jordisk gods, men uendelig stor rigdom på generationernes overleverede viden og drømme samt frihedstrang og håb om en bedre fremtid.

Forfatteren erklærer her sin store respekt og kærlighed til en lille befolkning med store hjerter. Han kommer vidt omkring med den store natur som ramme, hvor der udspiller sig misundelse, sladder og malplacerede fordomme, men også uselvisk næstekærlighed, sammenhold og stædig forfølgelse af drømme om en bedre tilværelse.

Det skriver Panigiit i en pressemeddelelse.

Bjarne Ljungdahl er mest kendt for udgivelsen af en serie grønlandske mineralguides samt et album med skitser og anekdoter fra hans første 40 år i Grønland.

Powered by Labrador CMS