Ny bog om Grønland er søsat

I år fylder den danske flåde 500 år, og i den anledning udgives en række bøger. Den første bog er Grønlandssejlerne.

Siden 1930'erne har det danske søværn udført fiskeriinspektion, søredning og suverænitetshævdelse ved Grønland med inspektionskuttere. I alt 10 kuttere har været i tjeneste og under barske forhold udført et stykke arbejde af stor betydning for Grønland.

I 2008-09 indsatte søværnet to nye inspektionsfartøjer som erstatning for to ældre kuttere, således at der nu kun er en enkelt inspektionskutter tilbage.

Per Herholdt Jensens bog gennemgår alle 10 inspektionskuttere samt de to nye inspektionsfartøjer. I særlige afsnit fortælles om redningsoperationer, fiskeriinspektion og suverænitetshævdelse i farvandene nord for Thule.

Bogen er righoldigt illustreret med masser af flotte billeder af inspektionskuttere og inspektionsfartøjer i de storslåede grønlandske farvande.

Powered by Labrador CMS