Gå til hovedindhold

Ny bestyrelse i Demokraatit Kujalleq

Den nye bestyrelse har ambition om, at have indvalgt kandidater i kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq, ved næste kommunalvalg.

Demokraatit Kujalleq har for nyligt afholdt en velbesøgt på i alt 28 deltagende en ordinær generalforsamling, der blandt havde besøg af Inatsisartut- og hovedbestyrelsesmedlemmerne Malene Vahl Rasmussen og Randi Vestergaard Evaldsen. Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.

- Den siddende Sarah Rødgaard valgte at trække sig som formand, men fortsætter som menigt medlem af bestyrelsen. I stedet blev Sørine Isaksen Lyberth valgt til formand for bestyrelsen, skriver Demokraatit.

Her er Demokraatit Kujalleqs sammensætning:

  • Sørine Isaksen Lyberth, formand
  • Ida Vahl, medlem
  • Sarah Rødgaard, medlem
  • Malinnguaq Kleist, medlem
  • Pilu Guldager, medlem
  • Theo Hoffmeyer, medlem
  • Ketzia Permien, medlem

Ambition

Det fremhæves, at den nye bestyrelse glæder sig til arbejdet, der skal danne grobund for en ambition om, at Demokraatit skal have indvalgt kandidater i kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq ved næste kommunalvalg.

- Vi er klar over, at der er store udfordringer her i Sydgrønland. Fraflytningen er markant, og den skal vi have standset. Derfor er det vigtigt, at vi gør det mere attraktivt at bosætte sig her. Vi vil have fokus på at fremme sporten, skabe bedre fysiske og faglige rammer for folkeskolen, og vi vil sikre, at erhvervslivet har så gode vilkår som muligt, siger den nyvalgte formand Sørine Isaksen Lyberth på vegne af bestyrelsen.

Kæmper for lufthavn i Qaqortoq

- Herudover er det vigtig for os at blive ved med at kæmpe for, at man kommer i gang med at anlægge en lufthavn i Qaqortoq. Vi mener, at det kan give hele regionen et tiltrængt løft.
 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER