Ny alkoholpjece til de unge

Unge ved for lidt om følgevirkningerne af rusmidler. Derfor udgiver Selvstyrets forebyggelsesafdeling Paarisa en ny pjece om alkohol.

Unge ved for lidt om følgevirkningerne af alkohol. Derfor bliver der udgivet en ny pjece. Foto: Tusagassiivik.

– Et af pjecens budskaber er, at der er en god grund til, at man først kan købe alkohol, når man er 18 år gammel. Menneskets hjerne er nemlig først færdigudviklet i 20-30 års alderen, og derfor er man som ung mere udsat for at komme galt af sted, hvis man drikker alkohol. Formålet med pjecen er, at oplyse og rådgive børn og unge om alkohol. De unge har også mulighed for at teste deres egne drikkevaner, meddeler Paarisa i forbindelse med udgivelsen af en ny pjece om alkohol.

– Baggrunden for udgivelsen af pjecen bunder i en undersøgelse om sundhed og trivsel blandt skoleelever i 6. til 10. klasse fra 2006. Undersøgelsen viste, at børnenes kendskab til følgevirkningerne ved misbrug af rusmidler var lille, og at det derfor er sandsynligt, at børn og unge eksperimenterer med alkohol uden at kende konsekvenserne, meddeler Paarisa.

Powered by Labrador CMS