Gå til hovedindhold

Nuunu nærmer sig OL

Slalomløberen Nuunu Chemnitz Berthelsen har en god fornemmelse i forhold til at kvalificere sig til OL til februar. I øjeblikket prøver hun at deltage i så mange officielle løb som muligt for at samle FIS point, som kan hjælpe hende på vejen mod vinter-OL i Bejing.

Nuunu Chemnitz Berthelsen har ændret på sin træning for at kvalificerer sig til OL. Hun har fået en ny træner og er begyndt til crossfit.

- Det går godt. Jeg har fået ny træner som træner mig og to andre piger, hvilket gør at jeg får mere opmærksomhed. Før trænede jeg sammen med syv til otte andre på et hold, fortæller Nuunu Chemnitz Berthelsen, da sponsoren Royal Greenland fanger hende på en gåtur i byen Livigno i Italien.

Den unge slalomløber kører FIS-løb i weekend og skal deltage i Europa Cup i næste uge. Hvis alt går som det så vil hun hører om hun har kvalificeret sig senest den 15. januar 2022 eller måske før.

- Jeg har en god fornemmelse i kroppen og føler at jeg er i min bedste form. Som noget nyt begyndte jeg at træne i Crossfit Inua i sommers, da min kæreste og hans mor trak mig med til træning. Den træning har givet mig større styrke, siger hun.

Kører på reflekserne

Nuunu Chemnitz Berthelsen fortæller at man ikke når at tænke så meget, når man kører hurtigt. Hun har mentaltræning for at kunne klare presset, hvor man kan blive slået ud på en brøkdel af et sekund.

- Når man kører et slalomløb, så kører man nærmest på reflekserne da det går stærkt. Man når ikke at tænke, når man kører ned med 60 kilometer i timen. Derfor er det meget vigtigt, med henholdsvis træning i forskellige baner og forhold. Sneen på banen, hvor mange der har kørt den før dig og dens hårdhed når det er din tur. Dét og den mentale form har også en stor betydning for hvordan løbet ender, forklarer Nuunu og fortsætter:

- Førhen er jeg ”frosset” lidt før et løb, derfor har min nye træner og jeg, fokuseret meget på den mentale træning. Jeg føler mig bedre forberedt til de kommende løb.

Slalomløberen kommer ikke hjem til jul, da hun får travlt med at kvalificerer sig til OL i Beijing, som starter den 4. februar.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER