Nuuk: Testcenter skifter lokaler igen

Borgere, der har behov og kan testes med PCR skal fra i dag onsdag tage ned til ”Brættet” ved siden af Brugseni i bymidten. Testcenteret er nemlig tilbage på ”Brættet”.

Testcenteret er tilbage på tidligere "Brættet"s lokaler. Her kan borgere også hente kviktests.

Testning i Nuuk forlader nu Inussivik og vender tilbage til vante omgivelser ved tidligere ”Brættet” ved Brugseni i bymidten.

Testcenteret holder sin første åbningsdag i dag efter at have været lukket på grund af flyttedag i går.

Det oplyser landslægeembedet på sin hjemmeside.

Fire måneder i Inussivik

Siden oktober sidste år har testcenteret haft sine faciliteter i Inussivik. Grunden til flytningen dengang var, at der var stor smittespredning i hovedstaden, og at den lange kø når ud til gaderne i det kolde vejr. Ved større smittespredning i hovedstaden kunne der være op mod 600 personer, der skulle testes på en dag.

Siden januar har Naalakkersuisut dog ændret for kriterier for PCR-test ved mistanke om smitte med covid-19. Personer med alvorlige symptomer er dem, der testes nu.

Efter fire måneder i Inussivik har testcenteret igen lokaler i tidligere ”Brættet”. Og åbningstiderne er også tilpasset situationen.

Det er også ved testcenteret, borgere i Nuuk vil kunne hente kviktests.

  • PCR-test: mandag-fredag kl. 8.00-11.00
  • Uddeling af kviktests: mandag-fredag kl. 11.00-15.00
  • Testcenteret vil holde lukket i weekenderne.
Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS