Nuuk: Nye regler for julebesøg på plejehjem

Der er stigende smitte med Covid-19 i hovedstaden. Derfor indfører Kommuneqarfik Sermersooq en række regler, som skal beskytte de ældre på plejehjemmene i Nuuk.

Fra i dag torsdag den 23. december 2021 og frem til den 2. januar 2022 er der en række regler, som du skal være opmærksom på, hvis du skal besøge dine ældre familiemedlemmer i plejehjemmene i Nuuk.

Det oplyser Kommuneqarfik Sermersooq på sin hjemmeside.

Begrundelsen er, at der er stigende smittespredning med Covid-19 i Nuuk. De seneste seks dage er der konstateret i alt 197 nye smittede kun i Nuuk, viser gårsdagens tal fra landslægeembedet.

- Her i højtiden er der normalt en del flere besøgende på plejehjemmene end i resten af året. Men set i lyset af den nuværende stigning i smittetilfælde i landet, bliver vi desværre nødt til at indføre regler, der skal mindske chancen for, at en besøgende bringer smitten indenfor dørene, siger fortæller Ejner Grønvold, direktør i Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked i kommunen.

Reglerne skal beskytte de ældre, der bor på plejehjemmene.

Max tre besøgende

I den nævnte periode må en plejehjemsbeboer ikke have mere end tre besøgende ad gangen. Der er ingen undtagelser til denne regel, og gælder for alle besøgende, oplyser kommunen.

Besøgende skal have mundbind på under hele besøget. Derudover er der en række forebyggende tiltag, som besøgende skal huske.

Forebyggende tiltag er:

  • Mød ikke op på plejehjemmet hvis du er syg eller har symptomer på sygdom
  • Vask dine hænder ofte eller brug håndsprit
  • Host og nys i dit ærme, også hvis du har mundbind på
  • Begræns fysisk kontakt – undgå håndtryk, kindkys, kram mv.
  • Hold afstand og bed andre om at tage hensyn
Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS