Nuuk: Ny bro på plads

Den nye kompositbro, der skal forbinde området ved affaldsstationen med den nye dæmningsvej til det nye havneområde i Nuuk, stødte på en enkelt lille forhindring, som hurtigt blev fjernet.

Da Per Aarsleff Grønland gik i gang med den store operation mandag med at få placeret den tonstunge bro, der er en ståldrager med betondæk, var en lille fjeldside-udposning på 40 centimeter nok til, at man ikke turde placere broen i første forsøg.

Lille operation

Projektmanager Jes Olsen fra Per Aarsleff Grønland oplyser til Sermitsiaq.AG, at der var tale om en ganske lille operation, hvor man hurtigt fik bortsprængt det lille fjeldstykke.

- Vi gik i gang mandag og blev færdig 22 timer senere. 10-15 mand var med i operationen, der blandt andet involverede to slæbebåde og en servicebåd, forklarer Jes Olsen, der afviser tidligere oplysninger om, at det skulle være havbunden, som skabte problemer.

Han oplyser, at det kan være, at broen skal justeres nogle få millimeter, men ellers går arbejdet nu videre med blandt andet at påmontere rækværk og senere skal den asfalteres.

Forsinket af konkurs

Broen blev forsinket, fordi fabrikken i Polen gik konkurs. Selve bromonteringen er lidt efter tidsplanen, men det er Jes Olsens vurdering, at hele projektet sandsynligvis bliver tidligere færdig næste år i forhold til den oprindelige deadline, hvor leveringen er sat til august/september.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS